Filmuniversitetet
21. feb. 2017
Ført frydefuldt bag lyset
Den berygtede forbryder Tajômaru (Toshirô Mifune) er under anklage for en grum forbrydelse, men når hans sag bliver genfortalt af tre mænd, husker de den noget forskelligt. Foto | Kazuo Miyagawa

Ført frydefuldt bag lyset

Ekko og Cinemateket viser Kurosawas gennembrudsværk Rashomon, der er et studie i fortællingens upålidelige natur, skriver filmhistoriker.

Af Peter Skovfoged Laursen

Vi har alle sammen oplevet det. At blive bjergtaget af en fortælling, som vores onkel eller svigerfar har fortalt med så megen entusiasme, at vi har fortæret hver en stump af historien som sandhed.

Lige indtil et andet familiemedlem ved en anden lejlighed fortæller samme historie, men beskrivelsen og detaljerne ikke passer med den første.

Hvem lyver? Hvem har digtet videre eller ændret på detaljer – måske for at pynte på sin egen rolle i fortællingen? Og kan vi overhovedet tage nogen af fortællingerne som sande?

Det er netop disse spørgsmål, som Akira Kurosawas gennembrudsværk Rashomon – dæmonernes port fra 1950 stiller på mesterlig vis.

Filmen var en sensation ved filmfestivalen i Venedig i 1951, hvor den modtog hovedprisen og åbnede portene til den japanske filmkultur, som indtil da havde været ukendt land for det vestlige publikum.

Tre mænd mødes en uvejrsnat i ly af en ruin. Og mens de venter på, at regnen skal stilne af, fortæller de historien om mordet på en samurai.

Eller rettere sagt: ikke én historie, men flere historier. For den første udgave af fortællingen bliver modsagt af den næste, som igen bliver modsagt af den næste.

Action- eller kunstfilm?
Rashomon – dæmonernes port
er en film om fortællingers upålidelige natur. Om hvordan enhver fortælling er formet af øjnene, der ser, og munden, som fortæller.

Hvad der på papiret lyder som en intellektuel labyrint, er på det hvide lærred fortalt med en så stor visuel begejstring og tempo, at man konstant er i tvivl om, hvorvidt filmen er en actionfilm eller kunstfilm.

Det er netop filmens genistreg – selv genremæssigt synes den ikke at ville passe ind i én kategori, ét verdensbillede.

Gang på gang retter Kurosawa kameraet mod trækronerne og lader solens stråler skinne direkte ind i kameralinsen. Sjældent har det at blive blændet og ført bag lyset været så frydefuldt.

Filmuniversitetet

Hver måned præsenterer Cinemateket og Ekko et filmhistorisk værk.

Værkerne bliver på skift præsenteret af Ekkos medredaktør Peter Schepelern og cand.mag. Peter Skovfoged Laursen.

Rashomon – dæmonernes port vises lørdag 11. marts kl. 16 i Cinemateket.

Ekkos abonnenter tilbydes medlemspris.

Bestil billet.

Trailer: Rashomon – dæmonernes port

Relevante artikler

Filmuniversitetet
02. feb. 2017
To som elsker hinanden

To som elsker hinanden

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten