Sundance 2024
24. jan. 2024
Rasende protester over tolerance-robot

Den kunstige intelligens Being danser den moderne dans Vogue Fem, mens publikum lytter til autogenereret poesi fuld af opløftende budskaber om at finde styrke i sin egen identitet til arrangement Being (The Digital Griot).

Foto | Rashaad Newsome

Rasende protester over tolerance-robot

Bølgerne gik højt under et arrangement på Sundance-festivalen med AI, hvor en kvinde blev smidt ud, og det meste af salen udvandrede i protest.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

”Fuck den her AI!” 

Sådan råber en kvinde til spredt bifald, da publikum får mulighed for at tale med AI-modellen Being til et stærkt imødeset arrangement på Sundance-festivalen tirsdag eftermiddag.

AI er et kontroversielt emne, der var et bittert stridspunkt for sidste års Hollywood-strejker. Kvindens udbrud kommer, netop som præsidenten for en fagforening for Amazon-arbejdere har udtrykt sin frygt for, at kunstig intelligens vil føre til flere nedlagte stillinger.

Sundance har altid slået sig op på at være en tolerant festival med plads til vigtige diskussioner og høje bølgeskvulp.

Men der er visse spilleregler, viser det sig, da skaberen af den kunstige intelligens, Dr. Rashaad Newsome, skal på scenen til en Q&A efter robottens forelæsning.

”Jeg kommer ikke på scenen, før den lede person er blevet fjernet. Jeg er ikke kommet her for at blive skældt ud,” siger han til arrangementets konferencier, der nødtvunget lader et par andre medarbejdere vise kvinden ud.

”Jeg har masser af respekt for dig,” forsøger kvinden, før han afbryder hende. ”Du sagde: ’Fuck Being!’”

”Nej, jeg sagde …” 

”Okay, ’Fuck den AI!’” svarer han. ”Så fuck dig! Goodbyyyye!”

Det rumsterer i salen, mens Dr. Newsome bliver ved at råbe hånende efter kvinden: ”Goodbye! Goodbye! Goodbye!”

Konferencieren forsøger at udglatte konflikten.

”Her på Sundance har vi nogle regler for opførsel, så lad os fokusere på kunstværkerne …”

Men det er allerede for sent. Store dele af salen har allerede samlet deres jakker og tasker.

”I inviterer os til at komme med vores meninger, og så smider I os ud for at sige, hvad vi tænker? I burde alle gå!” siger en journalist, Kelsey Brown, fra hjemmesiden Brown Girls Doc Mafia.

Træner kritisk tænkning
Værket er Being (The Digital Griot)

Det er en AI-model trænet på politisk teori og poesi skrevet af sorte forfattere og så arrangementet, der blev introduceret som en de-koloniseringsworkshop. Hensigten er at træne publikum i kritisk tænkning.

Arrangementet består af en tre kvarter lang forelæsning med autogenereret poesi fuld af opløftende budskaber om at finde styrke i sin egen identitet. 

Samtidig opfører Being – personificeret som en sort robotkvinde – den moderne dans Vogue Fem, der stammer fra sorte og latinske queer-miljøer i USA. Bag hende åbenbarer kalejdoskopiske uendelighedslandskaber sig.

Bagefter bliver publikum inddelt i grupper for i ti minutter at diskutere, hvordan de selv føler sig påvirket og undertrykt af hvidt overherredømme, kapitalisme, imperialisme og patriarkatet.

Men der er åbenbart ikke plads til at forholde sig kritisk til robotten.

Kun positive spørgsmål
Da der er stille igen, er salen halvtom. Så bevæger Dr. Rashaad Newsome sig ned til scenen og tager plads.

”Når nogle siger ’Fuck den her AI’, så er det meget stressende for mig,” siger han.

”Det er jo at sige ’fuck dig’ til mig og alle de sorte mennesker, der har arbejdet på Being, når en hvid kvinde stiller sig op og siger sådan noget til hele det sorte samfund.”

”Men de fleste af dem, der gik, var ikke hvide,” indvender den næste person ved mikrofonen. Konferencieren beder alle i salen tage en dyb indånding. Dr. Newsome ser ud, som om han ønsker sig et andet sted hen.

”Det vigtigste er, at vi skal vise hinanden respekt,” siger han, hvorefter Q&A’en fortsætter, men stemningen er trykket.

”Jeg har et rigtigt spørgsmål,” beroliger den næste person. ”Hvordan ville Being reagere, hvis nogle sagde fuck til den?”

”Den ville nok bare slukke,” siger Dr. Newsome. ”Jeg vil ikke give mere tid til al den negativitet. Men vi kan tale om værket og have en positiv holdning.”

Q&A’en fortsætter med et par lignende spørgsmål, før konferencieren trækker stikket.

”Vi er desværre løbet tør for tid,” siger hun, mens man næsten kan høre salen rulle med øjnene.

Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Filmmagasinet Ekkos udsendte på Sundance-festivalen i Utah.

Assisterende redaktør og har skrevet for Ekko siden 2014.

Sundance blev grundlagt i 1978 og er den største independent-festival i USA.

Som eneste danske medie dækker Ekko festivalen.

Løber fra 18. til 28. januar.

Relevante artikler

Cph:Dox 2024
22. jan. 2024
Eno

Eno

Sundance 2024
21. jan. 2024
Sætter sig i kroppen som en feber

Sætter sig i kroppen som en feber

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro