Nyhed
03. feb. 2020
Klovn holder dampen oppe ved billetlugerne
Frank Hvam og Casper Christensen afslutter deres pinlighumoristiske univers i Klovn The Final, som har trukket godt med mennesker i biografen i de første dage. Foto | Per Arnesen

Klovn holder dampen oppe ved billetlugerne

Med 120.274 solgte billetter i åbningsweekenden har Klovn The Final klaret sig over forventning, selv om den ligger lidt efter de to første Klovn-film.

Af Claus Christensen

”Den hamrer derudad, og intet tyder på, at dampen på nogen måde er gået af.”

Marketingchef hos Nordisk Film, Frederik Honoré, er i dag en lykkelig mand, siger han til Filmmagasinet Ekko. Årsagen er, at Klovn The Final i åbningsweekenden – det vil sige fra torsdag til søndag – har solgt 120.274 billetter.

”Vores succeskriterium var 100.000 billetter, så vi er særdeles tilfredse,” tilføjer Frederik Honoré.

Hvis man tæller snigpremierer med, har Klovn The Final solgt 148.115 billetter. Tallene ligger ganske vist lidt under de to første Klovn-film. Klovn The Movie solgte i åbningsweekenden 167.122 billetter, mens Klovn Forever solgte 184.180 billetter – begge inklusive snigpremierer.

”Det er en anelse lavere end de to første film, men dér skal vi tænke på, at den første Klovn-film kom for ti år siden og toeren for fem år siden. Der er sket meget på markedet siden da. Konkurrencen er blevet hårdere.”

Hellere Klovn end indsamling
Lørdagen i åbningsweekenden var faktisk større for Klovn The Final end de to andre film. Det kan der være flere forklaringer på.

”Der var en stor indsamling i tv, og måske har Klovn-målgruppen tænkt, at de ikke havde lyst til at overvære indsamlingen og i stedet tog i biffen. Den anden mulighed er, at rygtet er gået på, at det er en skideskæg film. Jeg håber selvfølgelig på, at den sidste forklaring er det rigtige,” siger Frederik Honoré.

Klovn The Movie solgte 838.881 billetter, mens Klovn Forever måtte nøjes med 499.996 billetter. Marketingchefen tør endnu ikke spå om, hvad Klovn The Final ender på.

”Om en uge går vi ind i vinterferien, og så bliver det spændende at se, hvor mange der går ind og ser filmen. Først derefter kan jeg give et bud på, hvad filmen nok vil lande på.”

Klovn The Final har delt anmelderne.

”Et upassende, men værdigt punktum for Danmarks bedste komedieduo i nyere tid,” skriver Ekkos Nicki Bruun og giver fem stjerner. Den karakter er Ekstra Bladet enig i, mens Politiken giver fire hjerter.

Til gengæld har Kristian Lindberg fra Berlingske slet ikke grinet. Han giver to stjerner og skriver, at filmen er ”lige så anstrengende som en aldrende, rødvinsfordrukken klike, der stadig synes, at armhuleprutter er the shit”.

Ekko #84

Stort interview med Casper Christensen i Ekkos nye nummer.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Hvis du tegner årsabonnement nu, kan du vælge mellem halv pris på tolv kvalitetsfilm eller én gratis biografbillet.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Trailer: Klovn The Final

Relevante artikler

Biografanmeldelse
26. jan. 2020
Klovn The Final

Klovn The Final

Nyhed
17. dec. 2019
Klovn slutter i kaos

Klovn slutter i kaos

Nyhed
12. aug. 2019
Tredje Klovn-film bliver den sidste

Tredje Klovn-film bliver den sidste

Biografanmeldelse
21. sep. 2015
Klovn Forever

Klovn Forever

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere