Interview
07. juni 2018
Filmfond efterlyser politisk handlekraft
Lars von Triers The House That Jack Built, hvor Matt Dillon spiller seriemorderen Jack, kan skabe både arbejde og selvværd for danske filmarbejdere, mener filmdirektør. Foto | Christian Geisnæs

Filmfond efterlyser politisk handlekraft

Lars von Trier og Gräns skabte opmærksomhed i Cannes, men dansk film står på en brændende platform, der kræver politisk handling, siger direktøren i Copenhagen Film Fund.

Af Nicki Bruun

Dansk film gjorde det flot ved den nyligt afsluttede udgave af filmfestivalen i Cannes. 

Lars von Trier satte endnu engang verdenspressen på den anden ende med seriemorderfilmen The House That Jack Built, mens svensk-danske Gräns vandt hovedprisen i konkurrencen Un Certain Regard. 

Men sådan nogle danske succeser kan der i fremtiden blive færre af, hvis der ikke handles fra politisk side. 

Det mener Thomas Gammeltoft, direktør for Copenhagen Film Fund, der er en støttefond med det formål at styrke filmproduktion og filmarbejdere i Region Hovedstaden. 

”Jeg er bekymret, fordi vi er et af de få lande, som ikke har fået øjnene op for, at kultur også er et erhverv,” siger Thomas Gammeltoft.

Danske kompetencer
Copenhagen Film Fund støttede Gräns, som med 880.000 kroner fra fonden kunne rykke noget af produktionen til Danmark. 

Her er filmproduktion nemlig dyrere end i andre lande. Der findes ikke de såkaldte produktionsrabatter, som giver mulighed for at få refunderet tyve procent af det beløb, en film lægger i de lande. 

”En film som Gräns viser jo lige præcis de danske kompetencer inden for vfx og special effects. Vi sidder med nogle af de bedste folk på det her område,” fortsætter Thomas Gammeltoft. 

”Filmen havde lagt noget af det arbejde i Sverige, men på et tidspunkt måtte man komme til København, fordi det simpelthen var meget bedre her. Så Danmark endte med kompetencemæssigt at få meget mere ud af den produktion, end det først var tiltænkt.” 

Godt for selvværdet
Thomas Gammeltoft har siden Copenhagen Film Fund blev stiftet i 2013 slået til lyd for, at man i Danmark ikke bare skal betragte film- og tv-branchen som et kulturelt anliggende, men også et erhverv, der skaber værdi for landet. 

Han ønsker derfor ikke at tage penge fra kulturmidlerne til danske film. I stedet vil han gennem produktionsrabatter gøre det mere attraktivt at lave internationale film i Danmark. 

Ifølge Gammeltoft vil Danmark få 80 procent og give tyve tilbage til en film, som vælger at bruge sine penge i Danmark. Han mener, at det er langt at foretrække i sammenligning med nul procent, hvis produktionen af økonomiske årsager ikke bliver lagt i Danmark. 

Copenhagen Film Fund valgte at smide hele otte millioner kroner, næsten halvdelen af det årlige budget til støtte af produktioner, i Lars von Triers The House That Jack Built, fordi det ifølge Thomas Gammeltoft er godt for dansk film på mange måder. 

”Det betyder noget, at vi har sådan nogle produktioner herhjemme. Det betyder noget for arbejdskraften, men jeg bilder mig også ind, at det betyder noget for vores selvværd og selvforståelse, at danske filmarbejdere kan arbejde med så stor en kunstner som Lars,” siger Thomas Gammeltoft. 

”Vi taler om, at man skal gå ind og støtte de produktioner, som har international kapital med sig, og få dem lavet i Danmark. De rene danske produktioner skal man ikke røre, for det er kulturprodukter, som via støtte fra blandt andet Filminstituttet skal sikre den danske kulturarv.” 

Europas Hollywood
Regeringen med erhvervsminister Brian Mikkelsen i front nedsatte i foråret et vækstteam for kreative erhverv. Formålet er at komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke væksten inden for områder som film, tv og gaming. 

”Brian Mikkelsen har jo sagt, at han vil have Danmark til at være ’Europas Hollywood’ om fem år. Og så er der kun én vej at gå: Produktionsrabatter. Det kunne være en prøveperiode på tre år, hvor man smider 250 millioner kroner i det over finansloven,” foreslår Thomas Gammeltoft. 

Vækstteamet forventes at aflevere sine anbefalinger til regeringen i 2018, oplyser pressechef i Erhvervsministeriet, René Gyldensten. 

”De er jo stadig i den indledende fase, så lige nu er man ved at kridte banen op. Der er ikke meget konkret endnu, heller ikke på det specifikke punkt med produktionsrabatter,” siger René Gyldensten. 

”Jeg tør ikke sige præcis, hvor langt vi er. Måske bliver det før sommerferien, måske først på den anden side, altså umiddelbart efter.”

Relevante artikler

Cannes 2018
15. maj 2018
Triers brutale og morsomme helvedesrejse

Triers brutale og morsomme helvedesrejse

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten