Cannes 2018
18. maj 2018
Halvdansk film vinder stor pris i Cannes
Ali Abbasis Gräns handler om to mennesker, der er outsidere i den almindelige verden, men finder glæde i hinanden og naturen. Foto | Nadim Carlsen

Halvdansk film vinder stor pris i Cannes

Ali Abbasis fabel Gräns vinder hovedprisen i det næstbedste konkonkurrence, mens skuespilprisen går til stortalentet fra transgender-dramaet Girl.

Af Claus Christensen og Nicki Bruun

”Ali Abbasi triumferer med fascinerende fabel,” skrev vi i vores anmeldelse af Gräns. Og det er festivalens jury med skuespilleren Benicio Del Toro i spidsen åbenbart rørende enig i.

Juryen har nemlig valgt filmen om et bevægende kærlighedsforhold mellem to troldeagtige mennesker til den bedste film i Un Certain Regard, som er den næstbedste konkurrence på festivalen.

Ali Abbasi var ikke selv til stede ved prisoverrækkelsen, så det var i stedet den fremragende hovedrolleindehaver, Eva Melander, som modtog prisen og holdt en overrumplet og glædesstrålende takketale.

Hun havde tydeligvis ikke ventet, at filmen ville stryge helt til tops.

Benicio Del Toro sagde, at de atten film i konkurrencen er valgt ud fra 2000 indsendte og derfor alle vindere. Men juryen skulle fremhæve fem film, og det ligger i kortene, at man ikke kan give flere priser til én film.

Ellers kunne det belgiske transgender-drama Girl godt være løbet med hovedprisen, men i stedet valgte juryen at give prisen for bedste skuespiller til sekstenårige Victor Polster, som vi på Ekko allerede har udråbt til ikke bare denne konkurrence, men hele festivalens bedste skuespilpræstation.

Fødsel uden for ægteskab
Også Sergei Loznitsa, som vi har interviewet de seneste to år i Cannes, kan rejse hjem med en pris i bagagen.

Filmskaberen vinder prisen som bedste instruktør for sin Rusland-kritiske Donbass, der handler om krigen i Ukraine og ifølge Loznitsa skal provokere russerne til at tænke selv.

Manuskriptprisen går til det marokkanske drama Sofia.

Det er en film med et fremragende manuskript om en tyveårig pige, der bor med forældrene i Casablanca og må føde sit barn uden for ægteskab, hvilket er ulovligt i landet. Det skaber gevaldig turbulens i familien, men på sin helt egen måde får den viljestærke Sofia sat tingene på plads.

Endelig går juryens specialpris til den brasilianske dokumentar The Dead and the Others.

Un Certain Regard 2018


Hovedprisen

Gräns, Ali Abbasi

Bedste skuespiller
Victor Polster, Girl

Bedste instruktør
Sergei Loznitsa, Donbass

Bedste manuskript
Meryem Benm'barek, Sofia

Juryens specialpris
The Dead and the Others, Joao Salaviza og Renée Nader Messora

Relevante artikler

Cannes 2018
14. maj 2018
Filmen til en forvirret ungdom

Filmen til en forvirret ungdom

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro