Nyhed
16. feb. 2005
Priser til Leigh og Scorsese

Priser til Leigh og Scorsese

Vera Drake og The Aviator var topscorere ved engelsk prisoverrækkelse i weekenden. Begge film er også nominerede til flere Oscars.

Af Annemarie Hørsman

Især Mike Leighs Vera Drake gjorde rent bord, da den engelske BAFTA-prisoverrækkelse (British Academy of Film and Television Arts) blev skudt af i weekenden.

Filmen vandt for Bedste instruktør, mens prisen for Bedste kvindelige hovedrolle gik til Imelda Staunton, der har høstet stor ros for sin præstation som den midaldrende Vera, der i 50'ernes London hjælper unge piger med abort. Martin Scorseses filmbiografi om Howard Hughes, The Aviator, fulgte lige i hælene med prisen for Bedste film, og Cate Blanchett vandt for Bedste kvindelige birolle som en purung Katharine Hepburn.

BAFTA-uddelingerne, som har opnået stigende bevågenhed i de senere år, opfattes som en slags pejling for Oscar-festen, som i år finder sted den 27. februar. I hvert fald er The Aviator nomineret i hele elleve kategorier og spås gode vinderchancer. Vera Drake er nomineret i tre prestigefyldte kategorier, blandt andet for Bedste film. Men Mike Leigh selv gør sig dog ingen illusioner: "Vi drager af sted med denne lille europæiske low-budget film — vi er outsiderne," udtaler han til den engelske avis The Guardian.

Læs i det seneste nummer af EKKO (#26) om Mike Leighs originale socialrealisme i artiklen "Hverdagens patos", inklusive en samlet filmografi. I samme nummer anmeldes The Aviator.

Relevante artikler

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro