Polanski fik sin ærespris
”Hvad kan jeg sige? Bedre sent end aldrig.”
Roman Polanski havde overskud til at fortælle vittigheder, da han tirsdag, på årets filmfestival i Zürich, modtog den Lifetime Achievement Award, han egentlig skulle have haft for to år siden.
Det skriver The Hollywood Reporter.
Under stor mediebevågenhed blev den polsk-franske instruktør arresteret i Zürichs lufthavn på vej til prisuddelingen i 2009. Instruktøren er nemlig eftersøgt i USA.
I 1977 flygtede han fra Guds eget land, da han stod til at afsone en længere fængselsstraf for at have bedøvet og siden dyrket sex med den dengang trettenårige Samantha Geimer.
Den i dag 78-årige Polanski, der er kendt for klassikere som Chinatown og Rosemarys baby, endte med at sidde i schweizisk husarrest i over et halvt år, inden myndighederne i 2010 besluttede sig for ikke at udlevere ham til USA.
Inden da havde store filminstruktører som Woody Allen og Martin Scorsese fordømt anholdelsen af Polanski.
Første offentlige undskyldning
Efter Roman Polanski modtog sin ærespris viste festivalen det spritnye dokumentarportræt, Roman Polanski: A Film Memoir. Filmen skildrer en samtale mellem Polanski og vennen Andrew Braunsberg, som blev optaget under instruktørens husarrest i Schweiz.
Ifølge The Hollywood Reporter skulle Polanski her give den første offentlige undskyldning til Samantha Geimer.
”Hun er et offer i dobbelt forstand: mit offer og pressens offer,” siger Polanski i filmen med henvisning til, at Geimer hele sit liv har været jaget af pressen.
Hun erklærede i 2009, at hun ikke ønsker, at Roman Polanski skal retsforfølges, og at hun bare gerne vil have lov at være i fred.
Tak til fængselspersonalet
Alligevel blev Polanski arresteret i 2009.
”Det er ikke bare et slag i ansigtet på mig, men også et slag i ansigtet på min familie og festivalen,” sagde instruktøren om sin anholdelse dengang.
Roman Polanskis humør var noget højere på festivalen i år. Men da han på scenen takkede fængselspersonalet, og publikum grinede, måtte han understrege sagens alvor.
”Det er ikke en joke. De gjorde mit ophold så udholdeligt som overhovedet muligt.”
