Nyhed
17. dec. 2024
Pigen med nålen tager stort skridt mod Oscar

I retten vender Trine Dyrholm som Dagmar Overby anklagerne om og retter dem i stedet mod det samfund, der sætter mødrene i en desperat situation, hvor eksistensen er truet.

Foto | Nordisk Film

Pigen med nålen tager stort skridt mod Oscar

Dramaet om Danmarkshistoriens mest morderiske seriemorder er blevet udvalgt blandt de femten internationale film, som har chancen for at blive Oscar-nomineret.

Af Claus Christensen

To dage før Trine Dyrholm og resten af juryen skal afsløre vinderne af Ekko Shortlist Awards i Bremen Teater, har skuespilleren med dramaet Pigen med nålen taget et stort skridt mod en Oscar-nominering.

Filmen blev for otte dage siden nomineret til Golden Globes, som uddeles af internationale journalister, der dækker den amerikanske film- og tv-branche.

Nu er Pigen med nålen blevet shortlistet til en Oscar i kategorien ”bedste internationale film”.

Den er med andre ord blandt de femten film, der ud af de oprindelige 89 har chancen for at blive en af de fem Oscar-nominerede film.

Pigen med nålen er instrueret af svenske Magnus von Horn, men historien er dansk, og Nordisk Film har produceret med mange danskere foran og bag kameraet.

Trine Dyrholm spiller den autentiske danske seriemorder Dagmar Overby, som i slutningen af Første Verdenskrig drev et hemmeligt adoptionsbureau.

Vic Carmen Sonnes gravide fabriksarbejder Karoline håber, at Dagmar kan bortadoptere hendes barn. Men efterhånden går det op for Karoline, at nogle af Dagmars børn går en krank skæbne i møde. Besir Zeciri, der også sidder i årets Ekko Shortlist Awards-jury, spiller Karolines invaliderede soldaterkæreste.

Dansk dokumentar shortlistet
Det kan lyde sensationalistisk, men i stedet for at fokusere på mordene skildrer filmen indgående de forhold, som kvinder levede under dengang – og som altså var baggrunden for Dagmars ugerninger.

Abort var ulovligt i Danmark indtil 1973, og i en tid, hvor flere stater i USA har afskaffet fri abort, må det danske drama siges at være relevant for amerikanerne.

I det aktuelle Ekko #97 har Merete Hellere skrevet en analyse af filmen netop med fokus på abort- og kvindetematikken.

Jacques Audiards forrygende franske gangstermusical Emilia Peréz ligner en storfavorit til at vinde Oscar-prisen for bedste internationale film. Tysklands bud, Mohammad Rasoulofs iransksprogede The Seed of the Sacred Fig, synes sikker på en nominering. Også den irske rapkomedie Kneecap står stærkt, men Pigen med nålen har bestemt en chance for at blive nomineret.

Vi må væbne os med tålmodighed indtil 15. januar 2025, hvor Oscar afslører alle de nominerede. Her kan Ömer Samis afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Eternal Father, blive Oscar-nomineret i kategorien ”bedste korte dokumentarfilm”.

Ömer Sami markerede sig tidligt som et lovende talent. Han vandt prisen for bedste dokumentar ved Ekko Shortlist Awards 2019 med Sam and the Plant Next Door, som kan ses på Ekko Shortlist.

Pigen med nålen i Ekko

I det aktuelle nummer af Ekko har Merete Hellerøe skrevet et essay om Pigen med nålen.

Bestil Ekko #97.

Giv et årsabonnement i julegave og få en ekstragave.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
09. dec. 2024
Danske film nomineret til Golden Globes

Danske film nomineret til Golden Globes

Nyhed
11. okt. 2024
Nyt Ekko med Bier og Brügger

Nyt Ekko med Bier og Brügger

Cannes 2024
20. maj 2024
Dansk films svære vej til Cannes

Dansk films svære vej til Cannes

Cannes 2024
11. apr. 2024
Ekkos forsidestjerne til Cannes

Ekkos forsidestjerne til Cannes

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor forlod Bo Green Jensen pludselig Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro