Nyhed
01. mar. 2020
Peter Aalbæk svarer på kritik og stopper
Peter Aalbæk Jensen er sammen med Lars von Trier hovedkræften bag dansk films guldalder, men er i de seneste år blevet anklaget for grænseoverskridende adfærd. Efter fem måneder stopper han som blogger for Ekko. Foto | uoplyst

Peter Aalbæk svarer på kritik og stopper

Zentropa-stifterens blogindlæg om filmanmelder møder stor kritik. ”Jeg giver blot igen med samme mønt,” siger Peter Aalbæk Jensen, der dog stopper som blogger.

Af Nicki Bruun

En blogserie, hvor Zentropa-producenten Peter Aalbæk Jensen anmelder anmelderne, har affødt kraftige reaktioner. Især da bloggeren i går nåede til en kvindelig anmelder. 

Forkvinde for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, skriver under indlægget, at der er tale om mobning, og en række andre læsere har reageret på de sociale medier. 

Peter Aalbæk Jensen blev i 2018 anklaget af den pågældende anmelder for sexchikane.

Senere fulgte Politiken op med ni kvinder, der gik frem og fortalte om grænseoverskridende opførsel på Zentropa.

Da Arbejdstilsynet undersøgte arbejdsforholdene på Zentropa, fandt man dog ikke nogen anledning til at udtale kritik, og Peter Aalbæk Jensen kom herefter tilbage på filmselskabet.

Læserkritikken besvarer Peter Aalbæk Jensen i en mail til Ekko, at han i bloggen blot giver igen med samme mønt.

”Efter mit famøse, krænkende klask på filmfestivalen i Berlin kastede anmelderen sig over en uforvarende journalist i fuld offentlighed. Med andre ord: Hun tillader sig selv en seksuelt offensiv adfærd, samtidig med hun anklager mig for det samme. Hykleri!” 

Peter Aalbæk Jensen fremhæver også, at en anden Ekko-blogger, Laura Dyhcrone, tidligere har tilladt sig at gå hårdt til producenten i et indlæg.

”Hun har muntret sig med at svine mig til, hvilket er hendes ret. Det husker jeg ikke, nogen gøede over. Så Ekko – mener jeg – deler sol og vind lige,” skriver han.

Under bæltestedet
Bloggen på Ekko er kun ”udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser”, som der står øverst på bloggerens side. Alligevel har Ekkos chefredaktør valgt at fjerne blogindlægget om den kvindelige anmelder.

”Vi inviterede Peter Aalbæk til at blogge om filmbranchen med faglige indlæg. Det var ikke tanken, at det skulle udvikle sig til personangreb under bæltestedet, eller at bloggen skulle være en platform for en personlig fejde,” siger chefredaktør Claus Christensen.

”Aalbæk har som leder af Zentropa nærmest været dansk film i de sidste 25 år, og spørgsmålet er, om vi havde haft Lars von Trier og hans mesterlige film, hvis Trier ikke ved sin side havde haft en så rummelig producent. Det ville have været interessant at høre hans syn på dansk film i dag og visioner for fremtiden.”

Peter Aalbæk Jensen vil ikke underordne sig, hvad han kalder ”korrekthedspolitiets totalitære livsanskuelse”, og samarbejdet er derfor afsluttet, men uden strid mellem Aalbæk og Ekko.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro