Nyhed
20. juli 2013
Personlig tragedie bag ny film
Nils Malmros har i sin filmkunst efterhånden vendt enhver sten i barndommen, men den kommende Sorg og glæde er den manglende brik i selvbiografien: det voksne liv. Foto | Martin Dam Kristensen

Personlig tragedie bag ny film

Nils Malmros bekræfter over for Ekko, at hans kommende film, Sorg og glæde, handler om en personlig tragedie, der ramte hans familie for knap 30 år siden.

Af Claus Christensen

I et halvt århundrede har Nils Malmros ikke bare været en af dansk films største instruktører, men også en af verdens mest personlige.

Han har indfanget det uendelige store i det uendeligt små og gjort sin private bagage fra barndommen og ungdommen i Århus i 1950’erne og 60’erne til vores kollektive bevidsthed.

Men der har manglet en brik i selvbiografen – det voksne liv – og hans kommende film, Sorg og glæde, handler om den altoverskyggende tragedie i 1984, hvor Malmros-ægteparret mistede deres eneste barn.

”Af personlige grunde har jeg under tilblivelsen af min nye film ikke ønsket at oplyse, hvad den handler om,” skriver Nils Malmros i en mail til Ekko.

”Jeg vil fortsat ikke lade mig interviewe, men kan dog fortælle, at den omhandler den tragedie, der i 1984 ramte min kone og mig, da min kone i en psykose dræbte vores ni måneder gamle datter,” fortsætter den 68-årige instruktør, som dermed bekræfter Ekkos artikel fra torsdag.

Pressens diskretion
Tragedien blev dengang omtalt i notitsform i B.T. og Ekstra Bladet, men familiens navn blev ikke nævnt. Og det har Malmros, som aldrig tidligere offentligt har udtalt om hændelsen, sat stor pris på.

”Den gang for knap 30 år siden udviste pressen diskretion, og jeg har følt, at det også har været tilfældet under optagelsen af min nye film,” skriver Malmros og tilføjer:

”I mit tidligere statement har jeg udtalt, at Sorg og glæde handler om at nå frem til den gensidige og modne kærlighed gennem den største sorg og glæde i livet. Det kan lyde stort, men jeg føler, at jeg har dækning for ordene.”

Sorg og glæde får premiere 14. november og vil blive behørigt dækket i Filmmagasinet Ekko.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro