Nyhed
14. maj 2012
Per Fly skal lave Pelle Erobreren 2
Pelle Eroberen Foto | Rolf Konow

Per Fly skal lave Pelle Erobreren 2

Den danske instruktør vil instruere opfølgeren til Bille Augusts Oscar-vinder. Meta Foldager og Kenneth Plummer står bag projektet.

Af Jacob Ludvigsen

For 25 år siden lavede Bille August mesterværket Pelle Erobreren, der vandt Guldpalmen i 1988 og en Oscar i 1989.

Den kanoniserede film er en filmatisering af første bind af Martin Andersen Nexøs romanserie om Pelle, der vokser op under barske kår som tyende på Bornholm.

Filmen slutter, da han forlader Lassefar og vender snuden mod København for at tage hul på et nyt kapitel.

Og det er netop dette nye kapitel, som opfølgeren, der blot har arbejdstitlen Pelle Erobreren 2, agter at bringe til lærredet.

Pelle kommer til København
Producent Meta Louise Foldager har sammen med DR’s tidligere generaldirektør Kenneth Plummer gennem seks år arbejdet på at erhverve sig rettighederne til bind 2-4.

Det er nu lykkedes gennem Andersen Nexøs efterkommere i Danmark og Tyskland, og filmen skal produceres hos Foldagers nye selskab Meta Film med Plummer som executive producer.

”Det er meget tidligt i processen, så vi ved endnu ikke, hvad den skal hedde, hvordan den bliver skruet sammen, og hvor meget af bind to, tre og fire den kommer til at dække. Men det bliver en stor film om Pelle, der kommer til København, og om hele arbejderkampen,” fortæller Meta Louise Foldager.

Pelles kamp
Filmen har fået 100.000 i manuskriptstøtte fra Det Danske Filminstitut, og DR har allerede vist stor interesse for at støtte projektet.

Svenske Peter Birro er nu gået i gang med at skrive manuskriptet, og Per Fly skal instruere.

"Jeg har altid været dybt fascineret af bogen, og hele den kamp, Pelle går ind i som voksen, er ekstremt relevant lige nu. De skabte det samfund, vi er ved at pille fra hinanden igen nu, så det er en historisk vigtig tid at beskrive," siger Per Fly.

"Jeg var super glad for Billes film, og Martin Andersen Nexø skriver så filmisk. Så jeg kunne simpelthen ikke sige nej til projektet," fortsætter han.

Drøm gennem mange år
Filmens producent er svært tilfreds med at få Per Fly med ombord.

”Han er en fantastisk instruktør, og jeg har lige fra begyndelsen syntes, at der stod Per Fly skrevet på projektet,” siger Meta Louise Foldager om instruktøren, der tidligere har beskæftiget sig med de danske samfundsklasser i trilogien Bænken, Arven og Drabet.

– Er det, fordi de historiske film klarer sig så godt for tiden, at opfølgeren til Pelle Erobreren skal laves nu?

”Nej, det har som sagt været en drøm for både Kenneth Plummer og mig i mange år, men det kan forhåbentligt gøre finansieringen nemmere, at de historiske film har så godt fat i publikum. Store dansksprogede film kan jo ellers være meget svære at skaffe penge til.”

Fly begynder til efteråret
– Har I talt med Bille August om projektet og fået hans velsignelse?

”Jeg har ikke talt med ham om det, men det kunne da være interessant at tale med ham, når vi kommer lidt længere. Men det vil jeg lade være op til Peter Birro og Per Fly, som er de kreative kræfter.”

– Og målet med filmen er vel at gå etteren i bedene og vinde en Oscar?

”Det er ikke målet, men det ville da være fantastisk!”

Det er endnu for tidligt at spå om, hvornår Pelle Erobreren 2 i givet fald vil få premiere. Per Fly er lige nu i gang med at indspille portrætfilmen Monica Z og ventes først at begynde arbejdet på Pelle-filmen i efteråret.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro