Nyhed
25. aug. 2020
Paul Thomas Anderson vender hjem
Med tidstypisk 70’er-fuldskæg og hvidt tøj ser Bradley Cooper ud til at leve sig ind i rollen som excentrisk filmskaber over for sin maskebærende instruktør Paul Thomas Anderson. Foto | Pamela Chelin

Paul Thomas Anderson vender hjem

En hvidklædt Bradley Cooper florerer på Twitter under optagelserne af film fra manden bag mesterværkerne There Will Be Blood og Boogie Nights.

Af Marcus Uhre

Nu kan man igen begynde at glæde sig til den næste film fra stjerneinstruktøren Paul Thomas Anderson, der er kendt for mesterværket There Will Be Blood.

Han har startet optagelserne til en film med arbejdstitlen Soggy Bottom.

Paul Thomas Anderson var senest aktuel i 2017 med periodedramaet Den skjulte tråd, om en kjolemager i 50’ernes London.

Nu springer instruktøren tyve år frem til 70’ernes San Fernando Valley i Los Angeles, hvor han selv er vokset op. Boogie Nights, Magnolia og Punch-Drunk Love foregår alle i det område.

Soggy Bottom beskrives af amerikanske medier som en ensemble-film, der følger en ung skoleelev med en succesfuld karriere som barneskuespiller.

Bradley på benzintank
Produktionen skulle have begyndt i februar, men blev forsinket grundet coronakrisen.

De første billeder fra optagelserne er dukket op på Twitter. Billederne er taget af tilfældige forbipasserende ved de udendørs filmkulisser i Los Angeles.

”I LA kan du støde ind i en filmproduktion hver anden dag,” skriver en bruger, der poserer foran produktionen, hvis kulisser udgør en benzintank og dertilhørende biler i 70’er-stil.

På et andet billede, lagt op af journalisten Pamela Chelin, ser man Paul Thomas Anderson instruere en hvidklædt Bradley Cooper. Han er den eneste officielt bekræftede skuespiller i filmen og har rollen som en excentrisk producer og filminstruktør, der får øjnene op for hovedpersonens talenter.

Søsterband giver cameo
På et tredje billede kan man ane et medlem af indierockbandet Haim, der kører lastvogn.

Bandet består af tre søstre, som er gode venner med Paul Thomas Anderson. Han har lavet flere musikvideoer for gruppen og har taget coverbilledet til deres nyeste album Women in Music pt. III, der udkom i juni.

Dermed er der god sandsynlighed for, at der dukker en kortvarig cameo fra en eller flere søstre op i filmen.

Det er endnu ikke meldt ud, hvornår filmen får premiere.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
14. feb. 2018
Den skjulte tråd

Den skjulte tråd

Essay
12. feb. 2015
Brødre i ånden

Anderson & Pynchon:  Brødre i ånden

Tema
12. jan. 2006
Dansk tv-fiktion
Fædre og sønner

Fædre og sønner

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere