Sara Omar versus Parwani
17. apr. 2026
Parwani og Marzouk anker til landsretten

Manyar Parwani har fortalt, at han fik en blodprop i hjertet efter sagen i byretten, men nu er han og producenten Omar Marzouk klar til at tage en runde mere i landsretten.

Foto | Liselotte Sabroe

Parwani og Marzouk anker til landsretten

Advokaten for Manyar Parwani og Omar Marzouk oplyser til Ekko, at de vil føre sagen om deres Sara Omar-dokumentar videre i Østre Landsret: ”Dommen åbner op for nogle muligheder.”

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

Tidligere i dag offentliggjorde Retten på Frederiksberg, at der nedlægges permanent fogedforbud mod, at instruktør Manyar Parwani og producent Omar Marzouk kan bruge 300 timers optagelser til en dokumentar om forfatteren Sara Omar fra 2018 til 2019.

Dommen i dag er tredje gang, at Sara Omar får retsligt medhold i forbud mod optagelserne.

Men nu oplyser deres advokat Erbil Kaya i en sms til Ekko, at de vil anke sagen til Østre Landsret.

”Vi anker sagen. Dommen åbner op for nogle muligheder, som vi ikke havde tidligere, og det skal søges belyst i landsretten,” skriver han i en sms.

Selv om retten gav Sara Omar medhold i forbuddet mod dokumentaroptagelserne, fik hun ikke medhold i sit krav om 500.000 kroner i erstatning fra filmskaberne for konsekvenserne af optagelserne og en påstået smædekampagne imod hende.

Tidligere i dag udtalte Sara Omars advokat Erik Nyborg i en pressemeddelelse, at der ikke endnu var taget stilling til, om de selv ville anke spørgsmålet om erstatning.

Ekko har spurgt Erbil Kaya, hvilke nye muligheder han ser i den fulde dom. Vi har søgt aktindsigt i dommen, men har foreløbig kun adgang til det offentlige, korte resumé.

”I landsretten under fogedsagen blev der lagt vægt på, hvordan Sara Omar var blevet behandlet. Men i den nye dom vurderes det på grund af politiets afhøringsrapport fra 2022, at Manyar Parwani og Omar Marzouk har været berettiget i at tvivle på hendes troværdighed. Dommerne skriver faktisk, at hun er utroværdig på visse punkter,” siger Erbil Kaya over telefonen og fortsætter:

”Så det spor, som handler om optagelserne, har retten for mig at se lukket ned for. Det, der er tilbage, er det selskabsretlige spor: Hvem har ejet produktionsselskabet? Vi har noget i baghånden nu, som forhåbentlig kan hjælpe os i forhold til det spor, når vi skal i landsretten.”

Ekko har kontaktet Sara Omars presseagent, Anna Thygesen, for en kommentar, men hun henviser til den pressemeddelelse, som man udsendte efter dommen, og som kan læses her.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro