Nyhed
08. nov. 2004
Partilederen der forsvandt

Partilederen der forsvandt

Følelsesladet film på cph:dox om bortførelsen af partilederen Ingrid Betancourt i Columbia.
Af Mads R. Mariegaard
"Der er meget politisk kant på programmet," sagde cph:dox-arrangør Kim Foss på åbningsaftenen, og allerede på andendagen bød festivalen på to film, som effektivt satte de skarpt profilerede slogans i spil: POWER - LIES - CORRUPTION.

Lørdag aften viste Cinemateket først den korte tegnefilm Little Voices med columbianske børns beretninger om et liv med kokain og guerillakrig. Og programmet fortsatte med dokumentarfilmen The Kidnapping of Ingrid Betancourt om 2002-valget i Columbia, hvor ingen kan føle sig sikre, og hvor der er op mod 3.000 bortførelser om året.

Ingrid bliver vred
Før filmene går Karin Hayes, instruktøren af The Kidnapping of Ingrid Betancourt, til mikrofonen og fortæller de omkring 50 publikummer i Cinemateket, at hun oprindeligt havde tænkt sig at lave en film om Ingrid Betancourts valgkamp.

Men historien ændrede sig, da Betancourt blev bortført af guerillabevægelsen FARC tre måneder før valget. I stedet er det Betancourts familie og lille kampagnestab, vi følger. I en subjektiv og følelsesladet stil skildrer filmen deres forsøg på at fortsætte Betancourts kampagne uden kandidaten selv.

"Ingrid bliver vred, hvis hun kommer tilbage og opdager, at der ikke længere er noget parti," siger hendes mand, Juan Carlos, som ikke interesserede sig for politik - og end ikke stemte - før han mødte sin Betancourt. Nu har han sagt sit job op og fører valgkamp i sorg og vrede med en stor papfigur af sin bortførte kone under armen.

Fanget i Columbias jungle
Valget bliver vundet af Columbias liberale parti med over halvdelen af stemmerne. Betancourts grønne parti får akkurat stemmer nok til at komme i parlamentet, men hvad sker der med Betancourt selv?

Det er det første spørgsmål, Karin Hayes får, da hun efter filmen atter går på scenen. Her fortæller hun, at Ingrid Betancourt stadig holdes fanget i den columbianske jungle. Derefter er det, som om spørgelysten fortager sig. Det vigtigste er allerede sagt.

Little Voices og The Kidnapping of Ingrid Betancourt vises igen den 10. november kl. 21:30 i Cinemateket, København.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro