Nyhed
02. apr. 2014
Pablo Escobar bliver Netflix’ næste antihelt

Wagner Moura (th) optrevler det brasilianske narkoimperium i Tropa de Elite, men nu får han lov at opbygge sin egen colombianske variant i rollen som Pablo Escobar.

Foto | David Prichard

Pablo Escobar bliver Netflix’ næste antihelt

Frank Underwood fra House of Cards får skarp badboy-konkurrence af den colombianske narko-baron. Netflix’ nye seriesatsning Narcos får premiere i 2015.

Af Freya Bjørnlund

Dumme svin hitter på tv, og Netflix hopper endnu engang med på trenden.

Streamingtjenestens sociopatisk rænkespillende vicepræsident Frank Underwood fra House of Cards fulgte i hælene på en lang række elskelige skiderikker som Don Draper, Tony Soprano og Walter White.

Men Netflix’ næste drama-hovedrolle har potentiale til at sprænge badboy-barometeret.

Den colombianske narko-baron Pablo Escobar får sit helt eget tv-imperium på Netflix. Onlinetjenesten har foreløbig bestilt ti episoder af serien, som får titlen Narcos.

Kokainens sande historie
Serien skal optages i Columbia, hvor Escobars Medellinkartel slog sine stor-kriminelle folder. Den forventes at ramme Netflix-æteren i 2015.

Escobar skal spilles af brasilianske Wagner Moura, der er bedst kendt som sadistisk politikaptajn på jagt efter Rio de Jeneiros narkokartel i Tropa de Elite – Elitestyrken.

Narcos bliver en fortsættelse af det frugtbare samarbejde mellem Moura og filmens instruktør Jose Padilha (Tropa de Elite, RoboCop), der bliver konceptuerende instruktør på serien.

”Vores ide er at fortælle den sande historie om, hvordan kokain blev et stort problem i USA og Europa – og hvordan det hele startede her i Medellin,” fortæller Padilha.

Noget man aldrig før har set
Netflix’ indholdschef Ted Sarandos er begejstret for samarbejdet.

”Jose og Wagner har sammen skabt en af de mest sofistikerede og rædselsvækkende portrætter af kriminalitet og officiel korruption nogensinde i deres Tropa de Elite-film. Deres version af Escobar-sagaen bliver noget, man aldrig før har set,” lover han.

Første afsnit af Narcos skal forfattes af Doug Miro og Carlos Bernard, der sammen har skrevet Prince of Persia: The Sands of Time og Troldmandens lærling.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro