Nyhed
01. mar. 2008
På TV 2 værner vi om familieværdierne

På TV 2 værner vi om familieværdierne

TV 2's programchef, Keld Reinicke, svarer produceren Meta Louise Foldager, der i Ekko #40 kritiserer tv-stationen for at standse julekalender efter skuespillers sexdom.
Af Keld Reinicke, programchef TV 2

Lad det være sagt med det samme: På TV 2 er vi utroligt kede af denne sag. Vi er kede af det på vegne af den berørte skuespiller, som ikke fik den rådgivning af produktionsselskabet, han havde krav på.

Vi er kede af det på vegne af alle de andre skuespillere i julekalenderen, som brugte tid og kræfter på nogle optagelser, der ikke er blevet vist. Og vi er kede af det på vegne af seerne, som indtil videre har måttet undvære Mikkel og Guldkortet.

Det er tydeligt, at også Meta Louise Foldager og Zentropa er kede af denne sag — så langt er vi enige. Men enigheden ophører, når snakken falder på forløbet i sagen og rigtigheden af de beslutninger, produktionen tog undervejs.

Zentropa forregnede sig
Vi ser dog ingen grund til at gå ind i en offentlig debat og svælge i detaljer, som Meta Foldager vælger at gøre i sit indlæg i Ekko #40. Mudderkastning er ikke en disciplin, vi på TV 2 ønsker at stille op i.

Lad os dog slå nogle få ting fast:

•  Zentropa og Meta Foldager satsede den unge skuespillers liv og karriere, da de ikke anbefalede ham at trække sig fra rollen.

•  Zentropa og Meta Foldager satte en hel produktion på spil med beslutningen om fortsat at lade ham være en del af Mikkel og Guldkortet.

•  Zentropa og Meta Foldager gamblede på vegne af alle de andre skuespillere og øvrige ansatte på produktionen, for hvem siger, at de ønskede at fortsætte med optagelserne, hvis de havde kendt sandheden?

•  Zentropa og Meta Foldager forregnede sig godt og grundigt, da de ikke forudså omfanget af presseinteressen og hvilken skade, den kunne få på skuespillerens liv.

•  Zentropa og Meta Foldager lavede en klar fejl ved ikke straks at informere TV 2 om sagen. Vi blev end ikke givet chancen for at udvise rettidig omhu — og at fratage os og alle andre involverede muligheden for at vælge er et basalt brud på et loyalt samarbejde.

Et særligt ansvar
På TV 2 værner vi om familieværdierne — ikke mindst i en julekalender som Mikkel og Guldkortet, så den dømte skuespiller kan naturligvis ikke medvirke som en af fortællingens good guys.

Det er vores opgave at holde fanen højt på disse værdier. Det er vores pligt. Som stor tv-station har man et særligt ansvar. Og spørg bare DR. Siden de valgte at udelukke den samme skuespiller fra deres dramaserie, er de vist af samme mening.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro