Nyhed
24. maj 2023
Oscar-perler og danske talenter på festival

Amalie Maria Nielsens afgangsfilm fra den fynske filmskole 18Frames, Sværddrage, handler om unge kvinder anbragt på en institution. Den bliver ligesom mange andre kortfilm vist på Odense International Film Festival.

Foto | Line Elvekjær

Oscar-perler og danske talenter på festival

Kortfilmfestivalen i Odense har offentliggjort programmet med de 129 titler, som er sluppet gennem et historisk snævert nåleøje med 4.129 indsendte film.

Af Nicki Bruun

Odense International Film Festival – også kendt som OFF – giver hvert år et fantastisk indblik i, hvad der findes af stærke kortfilm fra hele verden netop nu.

I år løber festivalen, der blev grundlagt i 1975, af stablen fra 28. august til 3. september. Og folkene bag har netop offentliggjort programmet, der tæller 129 kortfilm.

I en pressemeddelelse skriver festivalen, at der er blevet indsendt hele 4.129 film, det højeste antal i den næsten 50-årige historie.

Den officielle konkurrences forskellige programmer – hvor vinderne kvalificerer sig til en Oscar-nominering – tæller et hav af spændende titler. Sidste år kunne man opleve An Irish Goodbye, der senere gik hen og vandt Oscar-prisen for bedste kortfilm i år.

Der er altså mulighed for at se en kommende Oscar-vinder i Odense!

Årets program byder på Anders Walter og Pipaluk Kreutzmann Jørgensens grønlandske perle Ivalu, der måtte se sig slået af An Irish Goodbye ved den nylige Oscar-uddeling.

Og så er der også lagt op til en masse verdenspremierer på film, som vi endnu ved meget lidt om. Se hele programmet!

Kendt fra Ekko Shortlist
Der er film fra intet mindre end 45 lande med i programmet på årets udgave af Odense International Film Festival. Men vanen tro er en hel del af dem selvfølgelig fra Danmark.

Blandt andet finder man en lang række film af talenter, som vi på forskellig vis har haft med at gøre på Ekko Shortlist.

Festivalen viser Amalie Maria Nielsens afgangsfilm fra den fynske filmskole 18Frames, Sværddrage, der også blev udtaget til Berlinalen tidligere i år. Vi har talt med den talentfulde instruktør om hendes førsteårsfilm Amatør, der indeholder pornoscener og kan ses på Ekko Shortlist.

Man kan i Odense også se mange af afgangsfilmene fra ellevte årgang på københavnske Super16. Da vi sidste år gav filmene onlinepremiere, kastede vores begejstrede anmelder fem stjerner efter årgangens film.

Også Alexander Rahnami Mannstaedts afgangsfilm fra jyske Super8, Dagen jeg døde, er i årets program.

Den handler om instruktørens egen hjerteoperation, men på rollelisten er også Nicolaj Kopernikus. Den kendte skuespiller er desuden aktuel på Odense International Film Festival med sin egen film, From Above, hvor han både instruerer og spiller hovedrollen.

Ligesom dokumentarfestivalen Cph:Dox har OFF lavet streamingplatformen OFFstream, hvor man kan se udvalgte kortfilm fra festivalens omfattende bagkatalog.

Relevante artikler

kortfilmanmeldelse
02. mar. 2023
Ivalu

Ivalu

Relateret film

Amatør

Amatør

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro