Tema-intro
15. mar. 2005
Ondskab
Ondskabens øjne Foto | Orion Pictures

Ondskab

Fra filmens skurke til virkelighedens dæmoni

Af Redaktionen / Ekko #27

Ondskaben er på mode igen. På den politiske verdensscene, i kunsten og populærkulturen, i det daglige liv. Det er blevet almindeligt at tale om "det onde". Det er det begreb, vi instinktivt griber ud efter, når vi hører om de afstraffelser, som Bush' egne soldater har underkastet de irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet.

11. september har sat tingene på spidsen og givet ondskaben nye dimensioner. Mennesket har et forbløffende talent for ondskab. Det må vi erkende. Forestillingen om det "hele" mennekse, der lever i harmonisk samklang med andre og med naturen, er en illusion. Vi rummer både det gode og det onde, og måske er moralen blot en tynd fernis? Der er folkedrabets store ondskab, men der er også den "lille" ondskab på det personlige plan. Mobningen på jobbet, den psykiske terror i privaten. Og så er der ondskaben i biografens mørke, som vi helt frivilligt opsøger. For selv om vi sukker "fri os fra det onde", må vi også erkende, at der er fascinationskraft i ondskaben. Helvede er mere spændende end Paradis.

"Jo større succes skurken har, desto større succes får filmen," sagde Aldred Hitchcock, og vi ville næppe have alle disse filmmord, hvis der ikke fandtes filmfolk, som selv var draget af ondskaben. Det er ofte ren underholdning, men når filmkunsten er bedst, ser den ondskaben i øjnene og konfronterer os med vores skyggeside. I biografen kan vi uden alvorlige konsekvenser identificere os både med offeret og med morderen — og måske blive lidt klogere på os selv.

På de følgende sider diskuterer vi det onde — fra filmlærredets kulørte skurke til virkelighedens dæmoni. Vi har talt med forfatteren Christian Jungersen, der stiller skarpt på ondskaben i sin nye roman, og vi har bedt en række personer skrive om et filmmord, de aldrig glemmer. Og filosoffen Peter Tudvad har set den Hitler-filmen Der Untergang og prøver at forlige sig med, at en gemen fantast kunne forvolde millioner af menneskers død. Hitler var et monster af ondskab, men han var også et banalt menneske — som os andre.

Relevante artikler

Tema
01. juli 2005
Ondskab
Hvordan kunne det ske?

Hvordan kunne det ske?

Tema
30. juni 2005
Ondskab
Når kvinder mobber

Når kvinder mobber

Tema
30. juni 2005
Ondskab
Menneske til monster

Menneske til monster

Tema
24. juni 2005
Ondskab
Mine onde helte

Mine onde helte

Tema
23. juni 2005
Ondskab
Kunsten at dræbe på film

Kunsten at dræbe på film

Tema
21. juni 2005
Ondskab
Ondskaben har intet ansigt

Ondskaben har intet ansigt

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro