Nyhed
14. dec. 2017
Olsen-banden vender tilbage
De tre folkekære vaneforbrydere Kjeld, Benny og Egon (Poul Bundgaard, Morten Grunwald og Ove Sprogøe) gjorde første gang deres entré i Olsen-banden fra 1968. Foto | Gerhard Pedersen

50 år: Olsen-banden vender tilbage

Nordisk Film fejrer Danmarkshistoriens største biografsucces, når Olsen-banden i 2018 får en særudstilling og filmvisninger rundt i landet.

Af Kjartan Hansen

Næste år er det 50 år siden, at Danmark stiftede bekendtskab med tre folkekære vaneforbrydere. Olsen-banden lød titlen på den første film, som havde biografpremiere 11. oktober 1968.

Det skulle blive den første i en serie, der siden har skrevet sig ind i Danmarkshistorien som den største biografsucces til dato.

Det fejrer Nordisk Film hele jubilæumsåret.

Den 6. januar åbner en særudstilling om filmene i studierne i Valby, hvor man kan komme på rundtur i Yvonnes stue og den korrupte forretningsmand Hallandsens kontor.

Og i hele landet kan man glæde sig til, at nogle af de allerstørste film om forbryderbanden igen kan ses i biografen. Visningerne finder sted den første søndag i måneden og løber igennem hele 2018. Der lægges ud med den første Olsen-banden, som får repremiere søndag den 7. januar 2018.

Pengeskab og jakke
I anledning af jubilæet slår Nordisk Film i Valby dørene op til Scene 4, hvor de fleste af filmene er indspillet. Her vil rundviserne fortælle historier fra optagelserne og dele specialviden om de medvirkende.

Som besøgende inviteres man til at tage et billede af sig selv hjemme hos Kjeld og Yvonne eller at kigge nærmere på alle de rekvisitter og kostumer, der igen ser dagens lys. Blandt andet Franz Jäger-pengeskabet og Kjelds brune jakke, som i virkeligheden var skuespilleren Poul Bundgaards egen.

Nordisk Film har tidligere haft en mindre udstilling om Olsen-banden. Men den kommende særudstilling bliver fire gange så stor og omfatter mere ambitiøse kulisser end tidligere, deriblandt den forladte nazi-bunker fra Olsen-banden i Jylland (1971).

I krig på Rådhuspladsen
Ud over Nordisk Films egne filmvisninger rundt omkring i landet har Olsen Banden Fanklub arrangeret en visning af Olsen-banden går i krig (1978) på Rådhuspladsen i København den 2. juni.

Det er ikke helt tilfældigt, at filmen vises netop på den dag.

De største tilhængere vil huske, at en markant scene i filmen udspiller sig oppe i Rådhustårnet, hvor Ove Sprogøe i rollen som Egon Olsen holdes fanget, indtil resten af banden kommer ham til undsætning.

Langt hår og lårkort
Det hele startede i 1968. Erik Balling var husinstruktør hos Nordisk Film, man diskuterede pornografiens frigørelse i Folketinget, og ungdomsoprøret var på dagsordenen rundt omkring i Europa.

Alt dette satte sit præg på Olsen-banden-filmene.

Den første ramte noget særligt i den danske folkesjæl midt i en omskiftelig tid. Unge mænd lod håret vokse, og den seksuelle frigørelse betød, at kvinder begyndte at vise mere hud end tidligere. Tænk blot på Yvonnes lårkorte kjoler, som også kan ses på udstillingen.

Ikke mindst repræsenterede filmene en udbredt modstand mod autoriteterne og forførte danskerne ved at udspille sig som en klassisk folkekomedie. Det blev til fjorten film, hvoraf flere har opnået kultstatus. Serien har givet inspiration til en julekalender og to animationsfilm.

Udstillingen i Nordisk Films studier i Valby åbner lørdag den 6. januar 2018 og fortsætter til 16. december.

Trailer: Olsen-banden

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro