Nyhed
14. juli 2017
Oliver Stone instruerer serie om Guantanamo
Den amerikanske instruktør har senest lavet serien Putin ifølge Oliver Stone, og nu bevæger han sig ind på fiktionsområdet med en dramaserie om Guantanamo. Foto | Imglobalfilm

Oliver Stone instruerer serie om Guantanamo

Den politisk bevidste instruktør kaster sig over fiktions-tv, når han instruerer første afsnit af dramaserie om det kontroversielle fængsel.

Af Nicki Bruun

Oliver Stone har alle dage været interesseret i de politiske mekanismer i sit amerikanske hjemland og i, hvordan det påvirker resten af verdenen.

Præsident-portrætterne JFK, Nixon og W. har gjort Stone til en lige dele elsket og forhadt kritiker af USA, mens han i både nye og ældre film som Snowden og Født den 4. juli skildrer individets kamp mod sit eget hjemland.

Men det er især med dokumentarserier som The Untold History of the United States og den helt nye Putin ifølge Oliver Stone, at instruktøren for alvor går i kødet på USA.

Det dramatiske og det historiske får Oliver Stone nok rig mulighed for at smelte sammen, når han kaster sig over sin første fiktionsserie, der ligger lige til hans højreben.

Deadline Hollywood skriver, at Stone skal instruere et to timer langt første afsnit af serien Guantanamo, som den amerikanske kanal Showtime netop har bestilt.

Kampen mod terror
Guantanamo
handler om de indsatte i det kontroversielle militærfængsel på Cuba, som USA opførte efter terrorangrebet 11. september 2001.

Her har de amerikanske myndigheder fængslet en lang række mennesker, som de har mistænkt for at være tilknyttet terrorgrupper. Guantanamo-lejren er blevet stærkt kritiseret for at torturere de indsatte og undlade at stille de mistænkte for en dommer.

Barack Obama gik til valg med løftet om at lukke Guantanamo, men det lykkedes ikke. Da Obama i januar i år blev afløst af nuværende præsident Donald Trump, var der ifølge den amerikanske regering stadig 41 indsatte i fængslet.

Serien er skabt af Daniel Voll, der har arbejdet på serier som The Blacklist og Lie to Me. Han har udtalt, at serien bliver ”involverende, meget filmisk og med en masse twists, som undersøger skyggesiden af USA’s kamp mod terror”.

Beslægtet med Homeland
Showtime viser også Homeland, som herhjemme bliver vist af Danmarks Radio, og med Volls ord lyder det, som om de to serier er nært beslægtede.

Guantanamo produceres af de indflydelsesrige Weinstein-brødres produktionsselskab, og da de sikrede sig serien, udtalte Harvey Weinstein: ”Jeg har altid drømt om at arbejde med Oliver (Stone, red.). Jeg har været fan længe, og han er en af vores største filmskabere. Serien er eksplosiv og vil fungere på adskillige planer.”

Efter planen skal produktionen af Guantanamo starte senere i år.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
04. juli 2017
Putin ifølge Oliver Stone

Putin ifølge Oliver Stone

Biografanmeldelse
26. sep. 2016
Snowden

Snowden

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro