Nyhed
11. sep. 2013
Også biograferne lider i Syrien
Jamal al-Sassa er på vej ind i sin biograf Fardos, der efter konfliktens udbrud i Syrien har oplevet en nedgang fra 40 gæster per aften til blot fire. Foto | AFP

Også biograferne lider i Syrien

Kampene i Syrien har ramt biografdriften i Damaskus. Der er simpelthen ingen tilbage til at se film.

Af Jeppe Mørch

Mens verdenssamfundet i disse dage kæmper for at finde den rette løsning på konflikten i Syrien, så oplever man i hovedstaden Damaskus konsekvenserne af den langvarige borgerkrig.

Konflikten blusede op i 2011, hvor dele af den syriske befolkning valgte at gøre oprør mod præsident Bashar Al-Assads regime. Flere tusinde er sidenhen døde i kampene mellem de to parter, og endnu flere er drevet på flugt.

Hele landet er hårdt ramt af konflikten, og det ses nu også på biografdriften.

Tør ikke gå ud
Mange mennesker er flygtet fra hovedstaden Damaskus, og dem, der er tilbage, tør sjældent at gå på gaden. Særligt ikke efter mørkets frembrud.

Det går ud over biograferne. Men det er ikke eneste problem. Det er nemlig også blevet umuligt for biografejerne at indkøbe nye film.

”Sidste gang vi opkøbte film var i 2011. Siden da har jeg vist fire film om måneden. Når jeg når igennem alle 30, jeg ligger inde med, starter jeg forfra,” fortæller lederen af biografen Fardos, Jamal al-Sassa til AFP.

Blandt de gamle titler, som Fardos for tiden viser, er Bollevenner fra 2011, der har Justin Timberlake og Mila Kunis i hovedrollerne, og Bride Wars fra 2009 med Anne Hathaway og Kate Hudson.

Fire gæster per aften
Fardos betyder ”himmel” eller ”paradis” på arabisk. Den fungerede inden konflikten som en reprisebiograf, der opkøbte film fra de større biografer.

En af Damaskus’ største biografer, Cinema City, bukkede tidligere i år under, da man blev afskåret fra at købe film i udlandet. Hvilket så også rammer en biograf som Fardos. Hele fødekæden af biografer er ramt, og det se på besøgstallet.

”Vi plejede at have mere end 40 gæster per aften. Nu har vi maksimalt fire,” forklarer Jamal al-Sassa til AFP.

Lukning ikke på tale
Fardos var før borgerkrigen henvendt til de syrere, der ikke havde råd til satellit-tv og internet i hjemmet, men som alligevel var interesserede i vestlige film.

Nu er også de fattige forsvundet fra Damaskus, og derfor står biografens 800 sæder som oftest tomme.

Men trods modgangen har Jamal al-Sassa ikke planer om at kaste håndklædet i ringen lige foreløbig.

”Jeg vil hellere dø end at se den her biograf lukke,” udtaler han.

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro