Nyhed
07. maj 2010
Nyt Ekko med Clausen og Noer

Nyt Ekko med Clausen og Noer

Clausen og Noer i clinch om filmkunsten. Leth og Rukov tager afsked med den døende Dennis Hopper. Sofie Gråbøl fortæller om at være berømt.

Af Claus Christensen

Foråret er over os og dermed et nyt nummer af Filmmagasinet Ekko, som med 108 sider er større end nogensinde.   

Erik Clausen og Michael Noer er begge aktuelle med fængselsfilm. Ekko har sat de to instruktører, og to generationer, stævne til en verbal boksekamp om kunst og – skulle det vise sig – kvinder.

”Må jeg anbefale dig, at dine næste tre film kun handler om kvinder. Find kvinden frem i dig selv,” lyder Clausens råd til sin unge kollega.   

Fri os for berømmelseskulturen
Coverbilledet af Clausen & Noer er taget af stjernefotografen Søren Solkær Starbird, der er på vej til Hollywood for at instruere en spillefilm om The Doors’ afdøde manager.

Det fortæller han om i nummerets tema, De berømtes liv, hvor skuespilleren Sofie Gråbøl reflekterer over at være kendt, og hvor Henrik Dahl ønsker berømmelseskulturen ad helvede til.

”Berømmelseskulturen er en systematisk indsats for at bilde ubefæstede sjæle ind, at de syv dødssynder er kardinaldyder,” skriver Henrik Dahl.

Man kan i temaet også læse om den franske kvindebedårer og musiker Serge Gainsbourg, der er aktuel i en ny biopic, mens Peter Schepelern blandt andet udvælger verdens bedste biografier i biografen.

Rundtur på vulkanøen    
Krigens helvede kan opleves på første hånd i Janus Metz’ nye dokumentarfilm Armadillo, der er udtaget til Cannes-festivalen.

”Efter Armadillo vil det ikke være muligt at se os selv som danskere på samme måde som før,” skriver Carsten Jensen i et stort essay om den kontroversielle film, som han kalder for et ”jordskælv i nationens selvforståelse”.

Nummerets dvd-gave byder på fem islandske filmperler – deriblandt mesterværket Nói albínói – af Islands to mest lysende filmtalenter, Dagur Kári og Rúnar Rúnarsson.

I et stort interview viser de læserne rundt på vulkanøen og fortæller om deres hjemstavn og deres film.

Per Stig Møllers favoritfilm
Forfatteren Knud Romer hylder den japanske filmkunstner Takeshi Kitano, der skal kæmpe om Guldpalmen i Cannes.

Jørgen Leth og Mogens Rukov tager afsked med den døende Dennis Hopper.

Og så afslører vi, hvad kulturpolitikerne har stående på deres dvd-hylder. Hvad er kulturminister Per Stig Møllers yndlingsfilm? Og hvilken politiker sætter pris på Highlander II?

Bladet koster 79,- og forhandles i velassorterede kiosker over hele landet. Abonnement kan bestilles på tlf. 88389299 eller online her.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro