Nyt Ekko med Casper Christensen

”Min mor sagde, jeg skulle stoppe.” 

I det nye nummer af Ekko går en flammende Casper Christensen i clinch med det kontroversielle omdømme, han har skabt for sig selv i Klovn, hvor han spiller en provokerende udgave af sig selv. 

”Casper er flammen, mænd kan varme sig ved. Tingene sker omkring ham. Jeg har selv haft dét, vi kan kalde hans storhedsvanvid, og der ligger også en appetit i det. Der skal fandeme tændes et bål, der flammer!” siger komikeren. 

”Men en dag for omkring fire år siden begyndte en lille snebold at rulle. Mit liv var blevet for vildt og selvdestruktivt. Noget dybt inde i mig sagde: ’Du er ikke dér! Du er ikke ham! Du er ikke så grådig og totalt lyststyret. Noget er forkert her.’” 

I ti siders langt interview med Kirsten Jacobsen fortæller Casper Christensen åbenhjertigt om første gang, han grinte som barn, om gode løgne i parforholdet, kærligheden til en ung kvinde og ældre kvinders vrede, drengedrømmen om Hollywood og troen på egen intuition gennem sejre og nederlag. 

Han afslører også, at han og makkeren Frank Hvam har brug for at tage en pause og søge nye udfordringer. Og de slutter med format. 

I den første anmeldelse af Klovn The Final giver Ekko makkerparret fem stjerner og følgende ord med på vejen: ”De er Danmarks bedste komedieduo i nyere tid – det 21. århundredes svar på Dirch Passer og Kjeld Petersen. Klovn længe leve!”

Angstfyldt lidenskab
Casper Christensen og Frank Hvam rejste i den forrige Klovn Forever til USA. Den tur har flere af deres kolleger også taget i det forgangne årti.

I nummerets tema ”Danskere i Hollywood” gennemgår vi de danske instruktørers amerikanske film i forhold til billetsalg, indtjening og anmeldelserne. Spoiler alert: Det har været en meget blandet fornøjelse!

Janus Metz fremhæver mødet med lidenskabelige og hårdtarbejdende mennesker som Scarlett Johansson og Matthew McConaughey. Han deler også sin oplevelse med at instruere et afsnit af True Detective, hvis anden sæson blev tynget ned af serieskaberen Nic Pizzolattos hidsige temperament.

”Alle arbejdede ekstremt ufrit, angstfyldt og stift, og det var tydeligt for de fleste, at det ville få negative konsekvenser for resultatet,” skriver instruktøren.

Michael Noer kom også på et amerikansk eventyr, da han fik lov til at lave Papillon. Her så instruktøren med egne øjne, hvordan amerikanske producenter tror, at de kan løse alle problemer med penge.

Og så fortæller skuespilleren Thomas Ernst om sit målrettede forsøg på at slå igennem i Los Angeles, hvor alle vil være en stjerne. Ambitionen led et knæk, da hans nære producerven pludselig var Amerikas mest eftersøgte mand.

Sex og terror
I de kommende måneder får både en storfilm og DR’s nye søndagsserie om et terrorangreb på dansk jord premiere.

”Den mest betydningsfulde begivenhed i de sidste ti år,” siger instruktøren af Krudttønden, Ole Christian Madsen, der kendte filmmanden Finn Nørgaard, som blev offer for Omar el-Husseins drabelige handling.

Når støvet har lagt sig handler om en fiktiv terrorhandling. Den dynamiske manuskriptduo – Dorte Warnøe Høgh og Ida Maria Rydén – bruger terroren som anledning til at finde det, der samler os som mennesker.

Vi løfter også dynen for et andet emne, der altid har været tabuiseret. I TV 2-serien SEX undersøger tre unge kvinder, hvorfor det er så svært at snakke om det intime.

Og så klæder en kritiker nyere tids mest hyldede danske film – Bodil- og Robert-favoritten Dronningen – af til skindet.

”Dronningen slår et omvendt slag for ligestilling ved at skabe et kvindeportræt så utroværdigt, at kompleksiteten drukner i det pornografisk pikante og opportunistisk udspekulerede,” skriver Louise Svanholm om mødet mellem milf-porno og #MeToo.

Stegelmann spidder Scorsese
Det unge stjerneskud Margot Robbie drev ubekymret, men ildevarslende rundt som skuespilleren Sharon Tate i Quentin Tarantinos Once Upon a Time in Hollywood.

Hun blev en hel del klogere, da hun under optagelserne af overgrebsdramaet Bombshell – Opgørets time lærte, hvad sexchikane egentlig er.

Vi taler også med den halvt jødiske instruktør Taika Waititi, der i sin Oscar-nominerede komedie Jojo Rabbit udforsker et andet, men ikke mindre betændt emne: sjov med Adolf Hitler.

”Hvis nogen mener, det er for tidligt at bruge humor, mener jeg, at det ikke kan gå hurtigt nok,” siger den newzealandske filmskaber.

Som barn grinede Sonja Richter af voldsomme gysere, og som voksen hader hun Pretty Woman, afslører skuespilleren i vores faste artikel Q&A. Imens mindes Flemming Quist Møller dengang, hvor hans tegnestue blev invaderet af rotter under arbejdet med animationsklassikeren Bennys badekar.

På magasinets sidste side skriver Jakob Stegelmann som altid sine tanker om filmens verden. Denne gang har han et par alvorsord til legenden Martin Scorsese, som er gået til frontalangreb på superheltefilm, mens han selv serverer rædsomme cgi-effekter i The Irishman.