Nyhed
05. sep. 2011
Nynazister og råt kød

Nynazister og råt kød

Finske Teemu Nikkis Mother Doesn’t Bowl Anymore er lige så overraskende som sin titel, og så er den med på dvd’en Funny Films of the North. Her følger Q&A med instruktøren.
Af Mads Suldrup & Thomas Sejersen

En kronraget nynazist vender hjem til mor, men i hendes lejlighed finder han kun sin psykotiske bror og råt kød i lange baner. Moren er væk, siger broren, sikkert taget ud for at bowle. Men hendes bowlingtaske er der stadig.

Det hele virker temmelig suspekt, men i sidste ende er der en god forklaring på hele miseren. En forklaring, der forrygende morsomt vender op og ned på hele filmens univers.

Mother Doesn’t Bowl Anymore hedder finske Teemu Nikkis kortfilm, der er med på dvd’en Funny Films of the North, som Ekko udgiver i samarbejde med tre andre nordiske filmmagasiner.

Her fortæller instruktøren om sin film, der selvironisk kombinerer splat og varm komik. Nøjagtig som han gjorde det i sin dokumentarfilm Playing God, der handler om hans eget mislykkedes forsøg på at lave den første finske slasher-film.

— Teemu Nikki, hvordan kom du på ideen til filmen, og under hvilke omstændigheder blev den lavet?

”I begyndelsen var filmen en historie om en far, en søn og en forsvunden mor. Først ville jeg lave en thriller, men da jeg gjorde karaktererne nynazister og brødre, begyndte filmen at forvandle sig til en komedie. Jeg er glad for, at filmen i sidste ende blev en komedie med thriller-elementer.”

— Hvad var dine intentioner bag
Mother Doesn’t Bowl Anymore?

”Ideen var at skabe en hovedperson, som publikum ville hade i starten og forstå til slut.”

— Er du inspireret af specifikke kunstnere eller værker?


”Ikke rigtig, nej. Jeg kan godt lide Kubricks film, men jeg nyder også mindre vigtige film. Hvis der er en historie, er jeg interesseret.”

— Hvad var den største udfordring ved at lave filmen - kunstnerisk såvel som praktisk?

”Manglen på penge. Filmen blev skudt på halvanden dag.”

— Synes du, at der eksisterer en særlig nordisk humor?

”Måske. Jeg har bare ikke oplevet den. Vi er dødsensalvorlige.”

— Hvilken reaktion ønsker du at skabe hos publikum med Mother Doesn’t Bowl Anymore?

”Selv slemme mennesker er bare mors drenge, ligesom alle os andre.”

— Hvad synes du om det endelige resultat, og hvordan blev filmen modtaget?

”Nogle elsker den, andre hader den. Nynazist-temaet var for meget for nogle folk, som fandt filmen racistisk.”

— Er du i gang med nye projekter?

”En spillefilm ved navn 3 Simons. Det er en komedie om to tyve. De forsøger at stjæle en enlig mors smykker ved at lade som om, at den ene af dem er den forsvundne far til hendes søn.”

— Hvad synes du om den nuværende tilstand i finsk film?

”Den er ikke særlig god. Manuskripterne stinker.”

Relevante artikler

Nyhed
02. sep. 2011
Man kan nå dybere med humor

Man kan nå dybere med humor

Nyhed
01. sep. 2011
Kondombassen lyder for godt

Kondombassen lyder for godt

Nyhed
31. aug. 2011
En stangstiv nytårsmorgen

En stangstiv nytårsmorgen

Nyhed
30. aug. 2011
Danske aber i det ydre rum

Danske aber i det ydre rum

Nyhed
22. aug. 2011
Svensk babysensation på Ekko-dvd

Svensk babysensation på Ekko-dvd

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Den nye triumfbue
Biografanmeldelse
21. dec. 2025

Den nye triumfbue

Goodbye June
Streaminganmeldelse
20. dec. 2025

Goodbye June

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Mest læste

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten