Nyhed
06. dec. 2013
Nymphomaniac får premiere som VoD i USA
Lars von Trier stillede onsdag op til fotografering med Charlotte Gainsbourg, Stellan Skarsgård og Stacy Martin i Nyhavn. Instruktøren overholdt sit to år gamle løfte om ikke at udtale sig til pressen. Foto | Søren Rønholt

Nymphomaniac får premiere som VoD i USA

Førstejuledag kan danskerne se Nymphomaniac i biograferne. I USA har man valgt en anden distributionstaktik, hvor Triers erotiske storværk får premiere online.

Af Jeppe Mørch

I denne uge er pressen blevet præsenteret for Triers længe ventede Nymphomaniac.

Journalister fra hele verden fik mulighed for at se filmen i en firetimers-version, og onsdag stillede Trier og nogle af filmens stjerner op til fotografering i Nyhavn.

Ugen kan ses som kulminationen på den store pr-kampagne. Gennem flere måneder har små klip og stillbilleder skabt interesse på filmens hjemmeside.

Der har været gisnet meget om, hvordan Triers storværk skulle udgives – især har længden givet anledning til spekulation.

Nu viser det sig, at Nymphomaniac får en ganske særlig lancering i USA. På den anden side af Atlanten udgives filmen på Video on Demand (VoD), før den vises i biograferne.

Part One & Two
I USA er Magnolia Pictures, der står for at udsende Nymphomaniac. Og distributionsselskabet vælger at splitte den fire timer lange film op i to dele, der får separate premieredatoer.

Men det mest specielle ved den amerikanske distribution er, at både Nymphomaniac: Part One og Part Two vil være tilgængelige online, før de får biografpremiere.

Part One vil fra 6. marts 2014 blive udsendt som VoD, og den kommer først op i de amerikanske biografer to uger senere, nemlig 21. marts.

Det skriver Magnolia Pictures i en pressemeddelelse, som er offentliggjort af websitet Indiewire.

Amerikanerne slipper dog for en lang ventetid. Datoerne for Nymphomaniac: Part Two er 3. april 2014 for VoD-udgivelsen og 18. april for biografpremieren.

Eskapader i flashbacks
Nymphomaniac handler om den selvdiagnosticerede nymfoman Joe, der spilles af Triers muse, Charlotte Gainsbourg.

I første del finder den distingverede ungkarl Seligman (Stellan Skarsgård) Joe i en baggård, hvor hun ligger alene og forslået. Han tager hende med hjem, og hun begynder at fortælle om sit livs vilde, seksuelle oplevelser, der præsenteres som flashbacks inddelt i kapitler.

Den unge Joe spilles af den tidligere model Stacy Martin fra England. En række mandlige stjerner lægger ryg til Joes eskapader, heriblandt Shia LaBeouf, Jamie Bell og Willem Dafoe.

Sex for skillingen
Herhjemme ligger det fast, at biografpremieren 25. december kommer længe før, at Nymphomaniac kan streames på nettet.

I Danmark kan man vælge at se de to dele af Nymphomaniac lige efter hinanden. Og selvom heller ikke vi får lov at se Triers egen og længere version, som sandsynligvis først vil få premiere til sommer, får vi alligevel sex for skillingen.

Britiske The Guardian har set filmen i løbet af ugen og beretter om ”scener, der indeholder oralsex, analsex, trekanter samt en længere montage af forskellige typer af penisser”.

Relevante artikler

Nyhed
13. nov. 2013
Nyt Ekko med sex og Trier

Nyt Ekko med sex og Trier

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor forlod Bo Green Jensen pludselig Weekendavisen efter fire årtier? Han fortalte i november 2023 sørgmodigt om forløbet til Ekko – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro