Nyhed
11. mar. 2011
Nye græske ekstremiteter

Nye græske ekstremiteter

Dogtooth-instruktør lover, at hans nye film, Alps, vil få sin uhyggelige forgænger til at ligne Disney’sk familiehygge.
Af Jesper Bo Petersen

Den græske instruktør Giorgos Lanthimos var den ultimative underdog ved årets Oscar-show, hvor han dystede mod Susanne Bier i kategorien Bedste fremmedsprogede film.

For hans biografaktuelle Dogtooth er ikke ligefrem en klassisk, humanistisk Oscar-film. Tværtimod, den er et forvredet familiedrama: sorthumoristisk, grotesk og mørk.

Dogtooth
fortæller om et forældrepar, der — på ægte Josef Fritzl-maner — har ladet sine tre børn vokse op fuldstændig isoleret fra omverdenen. Og bag hækkene, der indrammer parcelhusets fængsel, har de fået en noget aparte opdragelse.

Nu er Lanthimos klar med en ny film, Alps, og den skulle ifølge instruktøren selv være endnu mere ekstrem end forgængeren.

Substitut for afdøde

Til Los Angeles Times’ filmblog 24 frames fortæller instruktøren, at Alps vil få Dogtooth til at ligne Air Bud (Disney-film om en dreng, der bliver bedste ven med en hund, som er helt uovertruffen til basketball).

”Den er mørkere og sjovere. Den bevæger sig lidt længere ud i enhver ekstremitet,” fortæller han.

Alps
handler om en gruppe mennesker, der indvilliger i at hjælpe personer, der har mistet en elskede, ved at træde i den afdødes sted. De kopierer slet og ret den afdødes opførelse og gestik.

Håber på Cannes

Sidste år, hvor Alps stadig var i støbeskeen, udtalte Lanthimos sig til webmagasinet Indiewire om projektet:

”Det handler hovedsagelig om død og på en måde om substitution — om man kan erstatte afdøde personer med andre personer, og hvor svært det kan være.”

”Tonen vil nok være den samme som i Dogtooth, for den er også ret mørk, men den er også sjov og voldelig. Den er selvmodsigende, ligesom Dogtooth.”

Dogtooth
vandt i 2009 førsteprisen i Un Certain Regard-konkurrencen på Cannes-festivalen. Instruktøren satser på, at Alps også vil blive udvalgt til årets Cannes-festival, der løber af stablen fra 11. maj til 22. maj.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro