Nyhed
12. jan. 2014
Ny Tarantino-western rykker nærmere
Efter succesen med Django Unchained ser Tarantino ud til at fortsætte i western-sporet i sin næste film. Foto | Andrew Cooper

Ny Tarantino-western rykker nærmere

Christoph Waltz skal atter i sadlen, når Tarantino instruerer western-filmen The Hateful Eight.

Af Rune Bruun Madsen

Fans af Django Unchained kan godt begynde at glæde sig.

Quentin Tarantino er nemlig godt i gang med endnu en western. Titlen på filmen bliver The Hateful Eight, og efter sigende begynder optagelserne allerede til sommer.

Det skriver både de amerikanske brancheblade Variety og The Hollywood Reporter, dog uden specifikt at navngive deres kilder.

Instruktørens signatur
Med Django Unchained kom Tarantino i 2012 med sit radikale bud på en western.

Foruden at sende indforståede nik til genrens hovedværker indeholder Django Unchained også både den knivskarpe dialog og eksplicitte vold, der er blevet den 50-årige instruktørs signatur.

Filmen gav Tarantino en Oscar for bedste manuskript.

Filmhistoriske referencer
I november afslørede Tarantino for første gang, at hans næste film også ville blive en western.

”Genren er en western, sagde Tarantino, da han var gæst i Jay Lenos populære talkshow. Her fortalte han også, at filmen ikke ville blive en fortsættelse til Django Unchained.

Dermed dementerede Tarantino samtidig tidligere rygter om, at der skulle være en Kill Bill 3 på vej. I stedet ser det ud til, at titlen på Tarantinos næste projekt bliver The Hateful Eight.

Ifølge The Hollywood Reporter sender titlen i instruktørens vante stil formentlig filmhistoriske referencer mod både øst og vest – til Akira Kurosawas De syv samuraier (1954) og John Sturges’ western-remake, Syv mænd sejrer (1960).

Christoph Waltz i hovedrollen
Det fremgår også, at Christoph Waltz for tredje gang i træk skal pryde plakaten i en Tarantino-film.

I Inglorious Basterds brillerede Waltz som SS-officeren Hans Landa, og i Django Unchained spillede Waltz dusørjægeren Dr. King Schultz.

Begge roller hjembragte den østrigske skuespiller både Oscar og Golden Globe.

Desuden får 77-årige Bruce Dern, der lige nu er Golden Globe-nomineret for sin rolle i Alexander Paynes Nebraska, også en plads i Tarantinos kommende western.

Det skriver filmsitet deadline.com.

Hvis The Hateful Eight bliver til virkelighed, er det Tarantinos niende spillefilm. Han debuterede i 1992 med Reservoir Dogs

Relevante artikler

Essay
11. juni 2007
Grindhouse

Grindhouse

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro