Nyhed
08. aug. 2019
Ny plakat til Valhalla lover torden og lynild
Der er intensitet i øjnene på tordenguden Thor (Roland Møller), som kommer på noget af en opgave, når han skal redde Valhalla og resten af verden fra Ragnarok. Foto | Profile Pictures

Ny plakat til Valhalla lover torden og lynild

Fenar Ahmads længe ventede projekt om Thor og alle de andre fra den klassiske tegnefilm tegner til at blive et brag.

Af Claus Nygaard Petersen

Efter succesen med action-dramaet Underverden har der været store forventninger til Fenar Ahmads næste projekt: en filmatisering af tegneserieklenodiet Valhalla fra 1979.

Forventningerne bliver absolut ikke mindre efter et kig på den nyeste filmplakat.

Forrest ses Roland Møller som tordenguden Thor. I bedste Conan Barbaren-stil holder han hammeren Mjølner højt hævet over hovedet, mens lynet slår ned i den.

”Lad rejsen begynde,” står der ved hans fødder på klippen. Hans rejsekammerater – halvguden Loke, menneskebørnene Tjalfe og Røskva samt den charmerende jætteunge Quark – står i baggrunden.

Det er Roland Møllers første danske film efter en stribe udenlandske roller. Mindre, men mindeværdige optrædener i store Hollywood-produktioner som Skyscraper og Atomic Blonde har gjort ham til et velkendt ansigt uden for landets grænser.

Fenar Ahmads Valhalla bliver den anden filmatisering af Peter Madsens tegneserie. I 1986 lavede forfatteren og Henning Kure en animationsfilm, der med 578.830 billetter var den mest sete animerede danske film i årtier.

Den blev dog slået af Anders Matthesens Ternet Ninja.

Samme år, som animationsfilmen havde premiere, kom Fenar Ahmad til Danmark som irakisk flygtning.

Han har i Ekko fortalt, at historien står ham meget nær.

”Jeg har været syv-otte år, da jeg læste den og så tegnefilmen. Den lærte mig at drømme stort. I mine øjne er det lidt en flygtninge-børnehistorie, hvor Tjalfe og Røskva bliver taget fra deres forældre i Midgård og kommer til Valhalla, hvor de mister, hvad de har, og får noget nyt. Det er en fin fortælling om, at der kan komme smukke ting ud af tragedier,” sagde Fenar Ahmad.

Den nye Valhalla har premiere den 10. oktober.

Trailer: Valhalla

Relevante artikler

Nyhed
16. maj 2017
Fenar Ahmad filmatiserer Valhalla

Fenar Ahmad filmatiserer Valhalla

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro