Nyhed
12. feb. 2017
Ny Netflix-serie beskyldes for racisme
Den kommende Netflix-serie Dear White People portrætterer efter sigende hvide mennesker fordomsfuldt og dømmende. Her et billede fra filmen, som serien er baseret på. Foto | Topher Osborn

Ny Netflix-serie beskyldes for racisme

Traileren til den kommende Netflix-serie Dear White People har fået tusindvis af brugere op i det røde felt. De beskylder serien for at udstille hvide.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

”Racistisk”, ”fordomsfuld” og ”raceadskillende” er blot få af de hårde reaktioner, som Netflix’ kommende serie Dear White People er blevet mødt, efter streamingtjenesten har udsendt den første trailer.

Siden i onsdags, hvor traileren blev tilgængelig på Youtube, har mere 350.000 mennesker trykket på tommelfinger-nedad-knappen for at udtrykke deres forargelse og utilfredsheden med serien.

Dear White People er en komedieserie om en gruppe sorte studerende på et overvejende hvidt amerikansk elite-universitet. Den er med Netflix’ egne ord ”en satire over et såkaldt post-racistisk USA”.

Hvad det nærmere indebærer, er stadig uvist. Men i traileren udtrykker en af seriens sorte karakterer en række kritiske påstande om hvide studerende, som er faldet mange for brystet, skriver blandt andre BBC og The Independent.

”Netflix har annonceret en ny racistisk anti-hvid serie, der hedder Dear White People. Ville det være ok at kalde en serie Dear Black People? Nej,” skriver en bruger for eksempel på Twitter.

Boykotter Netflix
Dear White People er baseret på en amerikansk indiefilm af samme navn fra 2014. Netflix har tilsyneladende set et potentiale i den og omdannet den til en serie. Både serien og filmen er skabt af Justin Simien.

I traileren opremser en person polemisk nogle acceptable Halloween-kostumer: sørøver, fræk sygeplejerske og USA’s hvide præsidenter.

Derefter fortæller hun, hvad der ikke er acceptabelt, og der klippes til hvide mennesker, der har malet sig sorte i hovedet.

Dear White People får først premiere 28. april, men allerede nu giver mange på Twitter udtryk for, at de vil boykotte Netflix og opsige deres abonnement.

”Netflix, hvordan føles det at støde halvdelen af jeres kunder fra jer? Vil I aflyse Dear White People? Give en undskyldning?” skriver en utilfreds Netflix-kunde på Twitter.

Netflix har endnu ikke officielt kommenteret på sagen.

Trailer: Dear White People

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro