Nyhed
22. dec. 2021
Ny Matrix kommer i hjemmebiografen
Keanu Reeves gentager for fjerde gang rollen som Neo, der i et univers mellem virkelighed og fantasi forsøger at redde menneskeheden. Foto | Warner Bros.

Ny Matrix kommer i hjemmebiografen

Trods lukkede biografer kan det danske publikum opleve den imødesete The Matrix Resurrections på streamingtjenester, hvor filmen kan købes fra juleaften.

Af Nicki Bruun

Det gik blandt andet ud over den nye film i Matrix-franchisen, da de danske biografer blev lukket hen over julen.

The Matrix Resurrections – som fjerde film i serien hedder – skulle have haft dansk premiere i landets biografer i dag den 22. december. Nu vil filmen i stedet kunne opleves i hjemmebiografen på tjenester som SF Anytime og Blockbuster fra juleaften.

Det skriver SF Anytime, som er ejet af SF Studios, der står for distributionen af The Matrix Resurrections i Norden, i en pressemeddelelse.

”Det er naturligvis trist med de nye restriktioner, som gør, at vi i højere grad end planlagt må blive hjemme i julen og tiden derefter,” udtaler Jessie Ross Skärvad, der er chef for marketing og salg på SF Anytime.

”Men under disse omstændigheder, så føles det godt, at vi får mulighed for at tilbyde store filmoplevelser som The Matrix Resurrections til alle, der er hjemme i julen, og at Matrix-fansene ikke behøver at vente længere på endelig at se filmen.”

Jesus-figur redder verden
The Matrix Resurrections er instrueret af Lana Wachowski, der sammen med søsteren Lilly Wachowski stod bag den banebrydende Matrix i 1999.

Siden kom der to film mere i historien om Neo, der opdager, at verden – som vi kender den – blot er en computerskabt fantasi. Den nye film har igen Keanu Reeves i hovedrollen som den Jesus-lignende figur, der forsøger at frelse verden.

The Matrix Resurrections er produceret af Warner Bros., som har vakt opsigt i filmbranchen ved at lade alle deres film i 2021 få premiere simultant i biografer og streamingtjenesten HBO Max på det amerikanske marked.

Vi kan dermed også regne med, at filmen på et tidspunkt lander på den danske udgave af HBO Max. Først skulle den dog have kørt en periode i biografen, men det er altså blevet erstattet af digitale visninger, hvor man skal købe adgang til filmen i en periode.

The Matrix Resurrections har fået overvejende gode anmeldelser af de amerikanske kritikere ved filmens premiere. Ekko arbejder på at bringe en anmeldelse af filmen hurtigst muligt.

Trailer: The Matrix Resurrections

Relevante artikler

Nyhed
04. dec. 2020
Kæmpetitler kommer direkte på HBO Max

Kæmpetitler kommer direkte på HBO Max

Nyhed
21. aug. 2019
Matrix vender tilbage

Matrix vender tilbage

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten