Nyhed
09. sep. 2021
Biografernes eksklusivitet er på vej tilbage
Den længe ventede storfilm Dune kommer til at køre i danske biografer i en længere periode, før den kommer på streamingtjenester. Foto | Chiabella James

Biografernes eksklusivitet er på vej tilbage

Warner Bros. har indgået aftale med verdens største biografkæde og prioriterer i 2022 biografpremierer frem for udgivelse på streaming.

Af Esben Skaalum

Det var en kæmpe bombe i filmbranchen, da Warner Bros. i slutningen af 2020 meddelte, at alle selskabets film i 2021 ville få simultan premiere i biograferne og på streamingtjenesten HBO Max i USA.

Dermed forsvandt biografernes historiske eksklusivitet, hvor premierefilm en periode udelukkende spiller i biografmørket, og hvor man uden konkurrence har mulighed for at tjene gode penge.

I halvandet år har coronakrisen holdt biografer lukket over flere omgange, men nu ser oplevelsen foran det store lærred ud til at være på vej tilbage.

Warner Bros. har i en aftale med verdens største biografkæde, AMC Theatre, garanteret et eksklusivt udgivelsesvindue. Det betyder, at alle selskabets film i 2022 får 45 dage i biografen, før de udkommer på streamingplatforme.

Under pandemien prøvede flere amerikanske filmselskaber sig frem med nye udgivelsesmetoder. Også Disney lagde hurtigt sine film på streamingtjenesten Disney.

Danske biografer har med en holdback-aftale været vant til at have film eksklusivt i 122 dage, før de endte andetsteds.

De internationale selskabers strategi med dobbeltudgivelse fik mange biografer til at takke nej til film som Black Widow, Godzilla vs. Kong og Tom & Jerry, som har haft begrænset visning i blot en håndfuld danske biografer.

Store penge på spil
Aftalen mellem Warner Bros. og AMC Theatres kommer i kølvandet på, at filmselskabet Universal Studios lavede en tilsvarende aftale med selvsamme biografkæde.

Dog lød den aftale kun på sytten dages eksklusivitet for biograferne, med mindre filmen indtjener mere end 50 millioner dollars i åbningsweekenden. I så fald er eksklusiviteten på 31 dage. I aftalen mellem Universal og AMC er også en eller anden form for kompensation til biogafkæden.

Det viser i hvert fald, at biografvinduet stadig eksisterer.

2020 var et stærkt år for danske film i danske biografer, der havde meget færre store Hollywood-film at vise. Seks ud af de ti mest sete film var danskproducerede. Men indtægterne fra amerikanske film udgør stadig en andel omkring 65 procent.

Filmskabere som Patty Jenkins (Wonder Woman 1984)og Denis Villeneuve (Dune) har åbent kritiseret de store konglomeraters beslutning om at udgive film på streaming, når de er lavet til biografformatet.

Filmselskaber som Warner Bros. står dermed i et dilemma mellem at ville gøre filmskaberne glade og hente abonnenter til deres streamingtjenester. Og der er flere penge at hente på salg af biografbilletter end abonnementer, hvor en måneds abonnement typisk koster mindre end én biografbillet.

Warner Bros. er i USA filmselskabet med den højeste markedsandel på en fjerdedel af årets indtjeninger i de amerikanske biografer. Det er ifølge branchemediet The Wrap per starten af august intet mindre end 423 millioner dollars svarende til over 2,5 milliarder danske kroner.

Trailer: Dune

Relevante artikler

Nyhed
13. juli 2021
Storfilm tilbage i biografen

Storfilm tilbage i biografen

Nyhed
25. juni 2021
Nødråb fra kriseramte biografer

Nødråb fra kriseramte biografer

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro