Nyhed
03. mar. 2011
Ny film af Kaufman og Jonze på vej

Ny film af Kaufman og Jonze på vej

Instruktøren og manuskriptforfatteren bag Orkidé-tyven og Being John Malkovich skal lave satire om oliepriser og krige.
Af Henrik Østergaard

Et samarbejde mellem Spike Jonze og Charlie Kaufman kan få mundvandet til at løbe hos enhver cineast.

De herrers krøllede hjerner har tidligere resulteret i de kultdyrkede Being John Malkovich (1999) og Orkidé-tyven (2002).

Begge film blev Oscar-nomineret for bedste instruktion og manuskript.

Rygtet vil vide, at makkerparret er ved at lave en ny spillefilm sammen, skriver det anerkendte, Hollywood-baserede nyhedswebsite Deadline.com.

Satire om olie og krige
Indtil videre er konkrete oplysninger om projektet dog stadig sparsomme. Som i deres to forrige film skal Spike Jonze instruere, mens Charlie Kaufmann skriver manuskriptet.

Jonze og Kaufmans film har sat publikums logiske sans på prøve, men har samtidig været båret af varme og skæv humor.

Makkerparret har endnu ikke udtalt sig offentligt om deres nye projekt, men ifølge Deadline.com bliver filmen i samme skæve ånd som deres tidligere værker.

Filmen beskrives som ”en satire om, hvordan verdens ledere samles for at forudsige alle seismiske begivenheder, der vil finde sted i verden — fra oliepriser til krige”.

Hollywoods originale hoveder
I de senere år har Jonze og Kaufman markeret sig hver for sig som nogle af Hollywoods mest originale filmskabere.

Spike Jonze har instrueret den uhyggelige børnefilm Where the Wild Things Are og adskillige innovative musikvideoer. Som producer har han været med til at starte Jackass-fænomenet.

Charlie Kaufman vandt i 2004 en Oscar for manuskriptet til Michel Gondrys romantiske hjerneflip Evigt solskin i et pletfrit sind. Han skrev også manuskriptet til George Clooneys instruktørdebut, spionkomedien Confessions of a Dangerous Mind fra 2002.

Kaufmans soloprojekt

Da Kaufman i 2008 selv forsøgte sig som instruktør med Synecdoche, New York, fik det ambitiøse værk dog en blandet modtagelse af kritikerne og en kold skulder af publikum.

Men ifølge Deadline.com har Kaufman ikke opgivet sin instruktørkarriere.

Han har planer om at instruere Frank or Francis, som skal produceres af Sony Pictures.

Filmen vil skildre en flygtig mailkorrespondance mellem en instruktør og en blogger, som nyder at kritisere instruktørens filmiske talent.

Relevante artikler

Interview
10. nov. 2009
Spike og Vilddyrene

Spike og Vilddyrene

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro