Konflikt på Filmskolen
22. nov. 2019
”Nu skal vi bygge skolen op igen”
Tidligere elev på Den Danske Filmskole, Lin Alluna, har været en af de mest aktive kræfter i kampen mod den netop afgåede rektor Vinca Wiedemanns ændringer af uddannelsen. Foto | Pondus Film

”Nu skal vi bygge skolen op igen”

Lin Alluna og den såkaldte Oplysningsgruppe er glade for Vinca Wiedemanns afgang og påbegynder nu arbejdet med at ændre Filmskolens kurs.

Af Frederik Hoff

Efter otte dages blokade af Den Danske Filmskole går den stærkt kritiserede Vinca Wiedemann af som rektor.

Oplysningsgruppen, en sammenslutning af utilfredse elever og branchefolk, har været en stor del af det pres, der nu har båret frugt.

”Det er virkelig fornuftigt, at hun har valgt at gå af, og vi er enormt glade for, at det er sket,” siger tidligere dokumentarelev Lin Alluna, som er et af de mest aktive medlemmer af gruppen.

Gruppen har imidlertid ikke tænkt sig at slappe af, for med rektorens afgang skal en ny etableres, og det vil Oplysningsgruppen være med til.

”Der er jo virkelig meget, der skal gøres nu. For det første skal vi finde ud af, hvordan vi etablerer en anden form for styring af Filmskolen. En anden form for ledelse eller bestyrelse, som sikrer, at vi ikke ender i samme situationen én gang til med endnu en leder, som ikke kan finde ud af at skabe dialog.”

Klare forventninger til ledelse
Selv om studiechef Søren Friis Møller af mange regnes som den egentlige arkitekt bag den kritiserede akademisering af Filmskolen beholder han i modsætning til Vinca Wiedemann sin stilling.

”Jeg vil ikke sige noget personligt om Søren Friis Møller, men jeg kan sige, at det er ekstremt vigtigt, at vi stiller krav til den stilling. Hvis man skal være studiechef for Filmskolen, er det afgørende, at man har både en filmfaglig baggrund og en filmdidaktisk baggrund. Hvis man hverken har undervist i film eller lavet film, så er man ikke i stand til at besidde den stilling,” siger Lin Alluna.

Søren Friis Møller har ikke nogen egentlig filmbaggrund, men det har til gengæld Bo Damgaard, der efter Wiedemanns afgang tager midlertidigt over som rektor for Filmskolen.

Oplysningsgruppen har da også klare forventninger til den tidligere direktør for FilmFyn, der nu skal samle den kriseramte filmskole.

”Det vigtigste, som han kan gøre, er at standse den studieordning, der er i gang, og redde så meget som overhovedet muligt af den gamle skole – for så at udvikle noget nyt ud fra det. Det vil branchen, elever og lærere selvfølgelig gerne hjælpe ham med,” siger Lin Alluna.

”Vi forventer, at han vil være inkluderende og tage både Oplysningsgruppen, branchen, elever og lærere seriøst ved at involvere dem i processen om at skabe en ny og bedre filmskole. Ellers er det jo fuldstændigt ligegyldigt, at det er ham i stedet for Vinca.”

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten