Nyhed
07. mar. 2023
Nordiske serier vender tilbage til Danmark

Marie Reuther spiller den unge hovedperson i den første danske HBO-serie Kamikaze, som fremover kan ses på en konkurrerende streamingtjeneste.

Foto | Profile Pictures

Nordiske serier vender tilbage til Danmark

Streamingtjenesten SkyShowtime har købt rettighederne til en stribe HBO-serier, så man igen kan se danske Kamikaze og en række skandinaviske perler herhjemme.

Af Nicki Bruun

Vi er som streamingforbrugere blevet vant til, at serier får premiere i et hæsblæsende tempo, så det er svært at følge med i.

Men den seneste tid er der opstået et nyt fænomen, nemlig at serier pludselig helt forsvinder fra markedet.

Det skete med en række skandinaviske serier, da fusionen mellem mediegiganterne WarnerMedia – der ejer streamingtjenesten HBO Max – og Discovery resulterede i en spareplan, som blandt andet gik ud over nordiske serier.

Ikke alene satte det nye selskab en stopper for produktion i Norden. De allerede eksisterende serier blev også fjernet fra HBO Max. Men nu vender nogle af dem tilbage på dansk jord.

Streamingtjenesten SkyShowtime har annonceret et køb, hvor selskabet har sikret sig de europæiske rettigheder til 21 lokale serier fra Warner Bros. Discovery, inklusive nogle af HBO Max’ populære og stærkt roste serier fra Norden.

Således kan man fremover se både den danske ungdomsserie Kamikaze med Marie Reuther i hovedrollen samt en række svenske og norske serier på SkyShowtime, der lancerede i Danmark den 20. september sidste år.

De tæller også Beartown, Beforeigners, Lust, Welcome to Utmark og Pray, Obey, Kill, så der bliver nok at give sig i kast med. Alle serierne får premiere den 14. marts, forlyder det i en pressemeddelelse.

Stjerneregn og streamingskat
Ekkos anmelder svingede sig kun op på tre stjerner, da Kamikaze efter et besværligt forløb med en udskiftning i instruktørstolen i 2021 fik premiere som den første danske HBO-serie.

Til gengæld har vi givet fem stjerner til både Kim Fupz Aakeson og Dagur Káris Twin Peaks-inspirerede nordiske western Welcome to Utmark, true crime-dokumentaren Pray, Obey, Kill og det grumme lillebydrama Beartown.

Vores anmeldere gav fire stjerner til den svenske sexkomedie Lust om midaldrende kvinders erotiske eventyr og tre stjerner til den eksperimenterende sci-fi-serie Beforeigners.

Ekkos streaming-kyndige blogger Claus Bülow Christensen har skrevet adskillige indlæg om de internationale streamingtjenesters arbejde på at konsolidere sig i Danmark og den verserende debat om en streamingskat.

Og i det aktuelle Ekko #93 dykker vi i en stor artikel ned i den krise om rettighedsbetaling, som har truet med at splitte den danske filmbranche ad.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
23. mar. 2022
Lust

Lust

Serieanmeldelse
10. nov. 2021
Kamikaze

Kamikaze

Nyhed
18. maj 2021
Mediegigant fusionerer med konkurrent

Mediegigant fusionerer med konkurrent

Serieanmeldelse
13. apr. 2021
Welcome to Utmark

Welcome to Utmark

Serieanmeldelse
16. okt. 2020
Beartown

Beartown

Serieanmeldelse
11. aug. 2019
Beforeigners

Beforeigners

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro