Nyhed
22. mar. 2013
Nikolaj Arcel genindspiller Hitchcock-klassiker
Judith Anderson (th.) gør som guvernanten Mrs. Danvers livet surt for Joan Fontaine, der træder i afdøde Rebeccas sted på godset Manderlay i Hitchcocks klassiker Rebecca. Foto | Fred Parrish

Nikolaj Arcel genindspiller Hitchcock-klassiker

Den danske instruktør bekræfter over for Ekko, at han skal lave et remake af Hitchcocks Oscar-vinder Rebecca for Spielbergs DreamWorks.

Af Claus Christensen

En mangeårig drøm går i opfyldelse for Nikolaj Arcel, som netop har været nomineret til en Oscar for En kongelig affære. Han skal lave en film for det amerikanske selskab DreamWorks, der ejes af hans store forbillede – Steven Spielberg. 

Og filmen, han skal genindspille, er ingen ringere end en af historiens store klassikere: Alfred Hitchcocks Rebecca, som vandt en Oscar for bedste film i 1940. 

Rebecca er oprindelig en gotisk roman fra 1938 af den britiske forfatter Daphne du Maurier. 

Det er historien om en purung pige, der gifter sig med en rig enkemand, Maxim, og flytter ind i hans store gods Manderlay i Cornwall, England. Men hun opdager hurtigt, at Maxim og tjenestefolkene – ikke mindst guvernanten Mrs. Danvers – er plaget af mindet om hans kone Rebecca, der døde under mystiske omstændigheder. 

Radikalt ny fortolkning
Steven Knight (Eastern Promises) har skrevet manuskriptet til den nye filmatisering, oplyser Deadline.com. Og den kommer ifølge Nikolaj Arcel overhovedet ikke til at ligne Hitchcocks sort-hvide thriller.

”Det bliver en radikalt ny fortolkning af romanen, ikke et remake. Tænk episk drama,” skriver Nikolaj Arcel i en mail til Filmmagasinet Ekko. 

Joan Fontaine og Laurence Olivier spillede hovedrollerne i den oprindelige version, men det er endnu uvist, hvem der får rollerne i Arcels film. 

Endnu et filmprojekt
Rebecca var den første film, britiske Hitchcock lavede, efter at han som 40-årig var flyttet til Los Angeles. Det blev starten på en glorværdig Hollywood-karriere med mesterværker som Rear Window, Vertigo og Psycho.

Nikolaj Arcel er flyttet til Hollywood i nøjagtig samme alder som Hitchcock. Rebecca bliver dog ikke Arcels første film i Hollywood. Først skal han – som tidligere annonceret – filmatisere Don Winslows bestseller-roman I hundenes vold om en amerikansk narkostrømer og et mexicansk narkokartel.

Arcel har indgået en aftale om endnu en amerikansk film. ”Det tredje og sidste projekt bliver annonceret om to uger, så der er nok at se til,” skriver Nikolaj Arcel fra Hollywood.

Relevante artikler

Essay
07. nov. 2007
It’s Hollywood, baby!

It’s Hollywood, baby!

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro