Nyhed
14. mar. 2014
Niels Arden Oplev instruerer tv-pilot
Niels Arden Oplevs næste spillefilm bliver den danske Kapgang, som har premiere 30. oktober i år. Derefter går turen igen til USA. Foto | Jens Juncker-Jensen

Niels Arden Oplev instruerer tv-pilot

Den danske instruktør følger tv-hittet Under the Dome op med endnu en pilot for amerikanske CBS, som foregår på Wall Street.

Af Freya Bjørnlund

Hollywood giver normalt ikke flere chancer, men sådan er det ikke gået for Niels Arden Oplev.

I 2013 floppede den danske instruktør grumt med action-thrilleren Dead Man Down med Colin Farrell og Noomi Rapace i hovedrollerne. Den stort opsatte produktion tjente kun ti af budgettets 30 millioner dollars hjem.

Men tv-drama synes at være vej frem for Niels Arden Oplev over there.

Han skal instruere CBS’s nye tv-satsning, skriver Deadline. Projektet har endnu ingen titel, men det bliver et Wall Street-drama med Charlie Cox (Boardwalk Empire, Stardust) og Maggie Grace (Taken, Californication, Lost) i hovedrollerne.

Krig på Wall Street
Piloten er skrevet af forfatterparret bag western-serien Justified, Taylor Elmore og Ben Cavell. Historien har de dog udarbejdet sammen med John Cusack, der krediteres som executive producer.

Charlie Cox spiller en krigsveteran fra Afghanistan, der nu udnytter sine evner udi psykologisk krigsførelse som børsmægler.

Hans planer er lige så lyssky som resten af miljøet på Wall Street. Han møder dog en moralsk modvægt i firmaet nye advokat (Maggie Grace), som ud over intelligens og ambition også har en samvittighed.

Fynsk spillefilm på vej
Men serien er ikke Niels Arden Oplevs første samarbejde med CBS. Sidste år vendte Niels Arden Oplev sin nedadgående kurve i USA med piloten til Stephen King-serien Under the Dome. På premiereaftenen 26. juni 2013 tiltrak serien tretten millioner seere, og til sommer fortsætter serien med anden sæson.

Spillefilm er dog ikke et overstået kapitel for Niels Arden Oplev. Hans næste filmprojekt bliver dansk. Han arbejder nu på at færdiggøre Kapgang, der er optaget på Fyn og er sat til premiere 30. oktober i år.

Filmen skulle være en efterfølger til hans populære Danmarks-skildring i Drømmen. Men undervejs udviklede projektet sig til en filmatisering af skuespiller- og teaterdirektør Morten Kirkskovs debutroman om hans barndom.

Relevante artikler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro