Nyhed
26. apr. 2019
Netflix slår Spielberg
Steven Spielberg præsenterer sin Ready Player One på Comic Con i 2017. Instruktøren er meget aktiv i diskussionen om filmbranchens fremtid, men lykkedes ikke med at få ændret Oscar-regler. Foto | Gage Skidmore

Netflix slår Spielberg

Trods pres fra Steven Spielberg og andre filmskabere har Oscar-akademiet besluttet ikke at udelukke streamingtjenesten fra kampen om de eftertragtede filmpriser.

Af Nicki Bruun

Green Book tog ganske vist stikket for bedste film ved den seneste Oscar-uddeling, men den store historie var, at Netflix-filmen Roma vandt tre priser.

Det fik Steven Spielberg til at gå forrest med et forslag om, at Oscar-akademiet burde udelukke film fra streamingtjenester, fordi de ikke fordrer den store biografoplevelse.

Men Spielberg tabte det slag.

I denne uge meddelte Oscar-akademiet ifølge amerikanske medier, at man ikke vil ændre reglerne, der gør det muligt for Netflix og andre streamingtjenester at komme i spil til de eftertragtede filmpriser.

Det kræver, at en film bliver vist mindst tre gange om dagen i en uge i en biograf i Los Angeles-området.

”Vi finder biografoplevelsen essentiel for filmkunsten, og det var et fokuspunkt i vores snakke,” udtaler Oscar-præsident John Bailey i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Vores nuværende regler kræver biografvisning, men gør også plads til et bredt udvalg af film, som kan komme i betragtning til Oscar-uddelingen. Vi vil fortsat undersøge de store ændringer i vores industri og snakke med vores medlemmer om problemerne.”

Kategori skifter navn
Til gengæld ændrede Oscar-akademiet i denne uge en række andre små regler, hvoraf den ene er lidt tættere på dansk film.

Kategorien ”Foreign Language Film”, som vi har oversat til ikke-engelsksprogede film, vil i fremtiden hedde ”International Feature Film”, altså internationale spillefilm.

Det er i den kategori, at danske film primært gør sig håb om at vinde en pris. I år slap Den skyldige lige netop ikke igennem nåleøjet til en nominering, men tidligere har danske film som Susanne Biers Hævnen og Bille Augusts Pelle Erobreren vundet den store pris.

I år gik statuetten til mexicanske Alfonso Cuarón for den sort-hvide Netflix-film Roma.

Det næste Oscar-show, hvor ændringen på kategoriens navn bliver implementeret, afholdes 9. februar 2020.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro