Nyhed
28. juli 2020
Netflix i front ved Emmy-nomineringer
Både helte og skurke er maskeret i HBO-serien Watchmen, hvor et alternativt USA kæmper med en racistisk terrororganisation. Foto | HBO

Netflix i front ved Emmy-nomineringer

Streaminggiganten lægger med 160 nomineringer afstand til konkurrenten HBO, som til gengæld står bag serien med flest nomineringer. Også en dansk dokumentar bliver hædret!

Af Nicki Bruun

Netflix har fået mange nye abonnenter i første halvdel af 2020, hvor coronakrisen har holdt biografer lukket og publikum hjemme foran tv- og computerskærmene.

Nu kan streamingtjenesten også fejre, at det er gået særdeles godt i forhold til Emmy-nomineringer.

Tirsdag eftermiddag dansk tid blev nomineringerne til tv-branchens største prisfest afsløret. Og her fik Netflix intet mindre end 160 af slagsen, mens HBO kom op på 107.

I kategorien for bedste dramaserie er streamingtjenesten repræsenteret med royale The Crown, sci-fi-ungdomsserien Stranger Things og det mørke drama Ozark.

De skal dyste mod blandt andre HBO’s kritikerroste familiedrama Succession, fremtidsdystopien The Handmaid’s Tale og den seneste sæson af Better Call Saul, som i hjemlandet vises på kanalen AMC, men i Danmark kan ses på Netflix.

I komediekategorien er Netflix nomineret med Dead to Me og The Kominsky Method. De får det dog formentlig særdeles svært i konkurrence med HBO’s fremragende Curb Your Enthusiasm og Insecure.

Stor mystik om show
I kategorien for bedste miniserie står Netflix stærkt med overgrebsdramaet Unbelieveable og den tysk-amerikanske Unorthodox, der handler om en jødisk piges flugt fra et ekstremt religiøst samfund.

Her er dog også en tæt dyst med ærkekonkurrenten HBO, der er nomineret for superhelteserien Watchmen, som har flest nomineringer af alle serier ved årets Emmy-uddeling.

Serien er i spil hele 26 gange i forskellige kategorier – for eksempel er Regina King og Jeremy Irons nomineret for henholdsvis bedste kvindelige og mandlige hovedrolle.

Og så er det værd at bemærke, at den dansk-syriske dokumentar The Cave – der gik herhjemme i biografen, men er blevet vist i USA på kanalen National Geographic – er blevet nomineret i fire kategorier!

Emmy-uddelingen finder sted den 20. september ved en prisfest, der kommer til at være virtuel. I et brev har værten Jimmy Kimmel og producerne skrevet til de nominerede, at de er i gang med at sammensætte et show, hvor folk bliver ringet op på skærme i deres hjem eller hvor de ønsker at medvirke fra.

Se alle nomineringerne her.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
10. apr. 2020
Unorthodox

Unorthodox

Serieanmeldelse
08. apr. 2020
Ozark – sæson 3

Ozark – sæson 3

Serieanmeldelse
07. sep. 2019
Unbelievable

Unbelievable

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten