Unbelievable

Hvad gør man, når ingen – ikke engang én selv – tror på, at man er blevet voldtaget? 

Attenårige Marie vågner op om natten ved, at en mand er brudt ind i hendes lejlighed og truer hende med en pistol. 

Han binder hendes hænder om på ryggen, giver hende bind for øjnene og putter et stykke stof i hendes mund, så hun ikke kan råbe om hjælp. Han tager billeder af hendes nøgne krop og efterlader hende bagbundet i sengen. 

Marie får kæmpet sig fri og ringer efter hjælp. 

Politiet kommer og udspørger hende, og flere runder af spørgsmål følger efter. Da hendes plejemor Judith sætter spørgsmålstegn ved overfaldet, og politiet ikke finder noget tegn på indbrud eller mærker fra vold på Maries krop, indfinder tvivlen sig hos politiets efterforskere. 

Er Marie et reelt voldtægtsoffer, eller anmeldelsen et råb om opmærksomhed fra en teenager, der gennem sin opvækst har været kastebold mellem forskellige fosterhjem? 

I en anden by kommer politiefterforskeren Karen på sporet af en serievoldtægtsforbryder, da hun spørger efterforskeren Grace, som arbejder i et nabodistrikt, til råds i en voldtægtssag. Forbryderen er klog, sletter så godt som alle spor efter sig og begår forbrydelser i forskellige politidistrikter, så politiet har sværere ved at komme på sporet af ham. 

Unbelievable er baseret på virkelige hændelser og den måde seneste i rækken af filmatiseringer af true crime-sager. 

Seriens emotionelle kerne er forholdet mellem Karen og Grace. De to kvindelige detektiver er på mange måder hinandens modsætninger og største ligemænd, og spillet imellem dem og deres efterforskning giver serien energi. 

Grace er den erfarne efterforsker på grænsen til det kyniske. Karen har lært lektien tidligt i sin karriere, hvilket gør hende til et sandt dydsmønster i grundig politiefterforskning. 

Som kvinder ligger voldtægtssagerne dem mere på sinde end deres mandlige kollegaer. Med deres indlevelse i ofrenes situation og håndtering af sagerne kritiserer serien måden, hvorpå voldtægtssager bliver behandlet i retssystemet. 

Unbelievable klipper imellem deres efterforskning og Maries liv, efter hun under pres fra politiet har trukket sin voldtægtssag tilbage. Hun spilles med stille stædighed og overlevelsesinstinkt af Kaitlyn Dever – kendt fra komedien Booksmart – der leverer seriens absolut bedste præstation. 

Men mest af alt er det en gedigen kriminalhistorie. Katten jagter musen, som vi kender det fra Mænd der hader kvinder og True Detective. 

Efterhånden som Karen og Grace graver dybere, dukker en støt voksende linje af voldtægtsofre op, som alle har været ude for lignende overgreb. Igennem deres vidnesbyrd og en række ubehagelige flashbacks giver serien indblik i det traume og de konsekvenser, som voldtægten har haft for kvinderne. De har efterfølgende forsøgt at bearbejde overfaldet for at komme tilbage til dagligdagen. 

En ældre dame er flyttet ind på et kollegium, fordi hun aldrig er alene dér. En ung, new age-spirituel kvinde har mistet den naive tro på det gode i mennesker og en collegestuderende, hvis forhold til kæresten er ved at smuldre på grund af sit traume. 

Mysterieelementet og skuespilpræstationerne er stærke nok til at holde spændingen oppe indtil sidste, ottende afsnit, men alligevel kunne meget være skåret af spilletiden. 

Der er hele afsnit med de to kvinders ægtemænd og med ofrene, som ikke rigtigt fører nogen steder hen, og som mest virker til at træde vande.