Cannes 2016
20. maj 2016
The Neon Demon får blandet modtagelse
Bella Heathcote (tv.) og Abbey Lee spiller modellerne Gigi og Sarah, som gør livet surt for hovedpersonen Jesse (Elle Fanning) i Nicolas Winding Refns The Neon Demon. Foto | Gunther Campine

The Neon Demon får blandet modtagelse

Absurd Lolita-fantasi eller sublimt værk? Nicolas Winding Refns nye film modtog højlydte udbrud af utilfredshed ved visningen i Cannes, men får også et par pæne anmeldelser.

Af Nicki Bruun

Den officielle verdenspremiere på Nicolas Winding Refns The Neon Demon har for nogle timer siden fundet sted i Cannes, og mødet med verdenspressen i biografen var temmelig ublid.

Det startede med enkelte buhråb, før filmen overhovedet gik i gang, men det skyldtes bare, at streaming-tjenesten Amazons navn stod på lærredet, fordi det er filmens amerikanske distributør.

Under filmen grinede publikum til tider, og The Neon Demon er med sit portræt af den forfængelige og skønhedsbesatte modeindustri i Los Angeles da også langt sjovere end Only God Forgives.

Til gengæld blev der også hørbart buhet, da filmen sluttede, eller som den engelske avis The Telegraphs filmanmelder Robbie Collin skriver det på Twitter:

The Neon Demon fik præcis den modtagelse, Refn sikkert håbede på. Dele af publikum råbte bogstaveligt talt ad lærredet.”

Laveste stjernescore
På Ekkos stjernebarometer peger pilen også mestendels nedad, og The Neon Demon har placeret sig på sidstepladsen.

Fem af panelets otte deltagere giver kun en enkelt stjerne. En af dem er den rumænske deltager, Catalin Olaru fra avisen Adevarul, som kun brød sig om billederne i filmens rulletekster.

”De har en Bond-agtig kvalitet fra fordums tid, som er intetsigende, men ikke desto mindre øjenguf – i hvert fald for mit mandlige blik,” skriver han i en sms til Ekko.

Til gengæld er britiske Lee Marshall, der anmelder for både Screen og Ekko, mere positivt stemt og giver tre stjerner, der dækker over karakteren ”god”.

Helt oppe at ringe er panelets anden brite, Damon Wise fra Empire, som ikke bare giver maksimum fire stjerner, men også vælger filmen som sin foreløbige favorit til at vinde Guldpalmen.

Grinagtigt koncept
Filmens mest entusiastiske kritikere skal i det hele taget findes i den britiske lejr.

Magasinet Little White Lies har fået lov til at se filmen før tid og kalder den Refns bedste: ”Kulminationen på hans årtier lange fascination af menneskets natur i dens mørkeste, mest destruktive form.”

The Guardians Nigel M. Smith hælder dog malurt i bægeret med sin tweet: ”Visuelt og lydmæssigt er det Refns mest sublime værk. Historiemæssigt eksisterer den knap nok.”

I den helt negative ende finder vi redaktøren for tyske Kino Zeit, Beatrice Behn.

The Neon Demon er en absurd Lolita-fantasi i en glittet neonkjole af slowmotion tilsat musikvideo-æstetik fra 90’erne,” lyder hendes tweet.

Lige så utilfreds er anmelderen fra hjemmesiden Rogerebert.com, Barbara Scharres. Hun kalder filmen ”et halvbagt, grinagtigt og prætentiøst koncept”.

Tilsvining vækker nysgerrighed
Den hårde modtagelse især på Twitter har fået de af Nicolas Winding Refns tilhængere, som endnu ikke har set filmen, til at gå på barrikaderne.

The Neon Demon bliver svinet til. Jeg glæder mig sådan til at se den,” skriver en fan på Twitter.

De længere anmeldelser begynder også at komme op, og de går ligeledes begge veje.

Indiewires Eric Kohn giver den respektable karakter B-, som er et pænt 7-tal på en dansk karakterskala. Og førnævnte Robbie Collin giver filmen fulde fem stjerner i The Telegraph.

Mindre positiv er Varietys anmelder Owen Gleiberman, som skriver: ”Den er ikke kedelig, men der er heller ikke noget under overfladen.”

Og The Hollywood Reporters Todd McCarthy er virkelig ude med riven og kalder filmen ”en dræbende intetsigende og tungt fortalt allegorisk kritik af modeverdenen”.

Relevante artikler

Cannes 2016
14. apr. 2016
The Neon Demon til Cannes

The Neon Demon til Cannes

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro