Kuriosa
12. dec. 2012
Verdens Beetlejuice-fan nummer 1
Glem Frihedsgudinden og Empire State Building – New Yorks mest syrede turistattraktion er et lillebitte museum i denne mands lejlighed. Foto | Bruce Christensen

Verdens Beetlejuice-fan nummer 1

Bruce Christensen driver verdens eneste museum dedikeret til Tim Burtons Beetlejuice – i sin egen lejlighed. Dokumentarfilm om Beetlejuice-fanatikeren på vej.

Af Lise Ulrich

Det synes kun rimeligt, at Tim Burtons ultimative oddball-karakter fik sig en lige så ultimativ oddball-fan.

Den sexfikserede, speed-snakkende og ravage-spredende Beetlejuice blev i 1988 vakt spektakulært til live af skuespiller Michael Keaton på slap line. Og han kan i dag bryste sig af at være et af de få filmiske ikoner med et museum i eget navn.

Beetlejuice-museet er gestaltet af filmfan(atiker) Bruce Christensen i dennes private gemakker i New York. Det er spækket med alskens gak og gøgl, som har relationer til Tim Burtons komedie. 

Købte et helt lager
Christensen fik ideen til museet, da han i 1991 faldt over en spøjs Beetlejuice-actionman på udsalg i en legetøjsbutik. Han købte efterfølgende hele butikkens lager af Beetlejuice-merchandise og begyndte sin samling, der i dag tæller op mod 100 Beetlejuice-varer fra hele verden.

I oktober 2011 åbnede Bruce Christensen for første gang sit museum – og dermed sit særprægede hjem – for offentligheden i New York, og i den forbindelse opsnappede ingen ringere end magasinet The New Yorker historien om den dedikerede fan.

Christensen – som ynder at klæde sig ud som Beetlejuice, når der er besøgende i hans museum og ved særlige lejligheder – blev genstand for en mindre mediestorm. Og pludselig fandt han sig selv i den varme stol hos blandt andre de amerikanske morgen-tv værter Regis og Kelly. 

Dokumentar på vej
Den store opmærksomhed til trods valgte Bruce Christensen at lukke sit museum for offentlig adgang den 31. december 2011, men han modtager stadig besøgende efter særlige henvendelser.

Bruce Christensen og hans museum er desuden omdrejningspunktet i en kommende dokumentar af indie-instruktør Jon Ermler og producer Steven Lanza, som i et halvt år har fulgt i hælene på den livlige Beetlejuice-fan.

Projektet søger i skrivende stund sponsorer til at færdiggøre dokumentaren på Thebeetlejuicemuseum.com

Beetlejuice 2 på tegnebrættet?
Det har længe forlydt, at Tim Burton skulle have en Beetlejuice 2 på tegnebrættet.

Så sent denne måned mente Imdb.com at vide, at instruktøren havde slået sig sammen med manuskriptforfatteren Seth Grahame-Smith (Dark Shadows, Abraham Lincoln: Vampire Hunter) for at brygge en opfølger med den oprindelige rollebesætning.

Både Michael Keaton og Beetlejuice-heltinde Winona Ryder har tidligere udtrykt interesse for at medvirke i projektet, men indtil videre må begge – og Bruce Christensen – dog væbne sig med tålmodighed.

Står det til Disney, bliver Tim Burtons næste 2’er nemlig Alice i Eventyrland 2 og ikke en genoplivning af ”The Ghost with the Most”, som Beetlejuice kærligt blev kaldt tilbage i 1988.

Bruce Christensen

Læs mere om Bruce Christensens Beetlejuice-museum og kontakt Christensen for en privat fremvisning her.

Se Bruce Christensen i aktion:

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro