Nyhed
21. juli 2017
Michael Noer vender hjem til dansk film
I Ekko #49 gik Michael Noer i bokseringen med Erik Clausen til en billedserie, og det tog hårdt på den unge instruktør. Foto | Søren Solkær

Michael Noer vender hjem til dansk film

Instruktøren bag R og Nordvest er på vej med en amerikansk film, men har allerede fået et stort beløb i produktionsstøtte til sin næste danske film, der går i optagelse til efteråret.

Af Nicki Bruun

Michael Noer er i gang med sin første internationale storfilm, Papillon, men allerede nu står det klart, at han snart vender tilbage til dansk film.

38-årige Noer har nemlig i år fået det relativt høje beløb 8,99 millioner kroner i støtte af Det Danske Filminstitut ved konsulent Mikkel Munch-Fals. Inden for de seneste par år er filmen blandt de højst støttede. 

Spillefilmens titel er Nelly, men ellers er det meget sparsomt, hvad der er kommet frem. Filmen skal produceres af René Ezra fra Nordisk Film, som fortæller Ekko, at kortene pt. holdes tæt ind til kroppen.

Så meget ligger dog fast, at Nelly er skrevet af Michael Noer sammen med manuskriptforfatter Jesper Fink, der blev uddannet fra Den Danske Filmskoles manuskriptlinje i 2013.

Fink har siden skrevet kortfilmen Sort samt afsnit af tv-serien Sjit Happens. Han har desuden skrevet manuskript til kortfilmen The Art of Crossing a Bridge, som er på Ekko Shortlist. Nelly er Noer og Finks første samarbejde.

Filmoptagelserne starter ifølge Det Danske Filminstituts produktionsoversigt midt i oktober og strækker sig til slutningen af november. Filmen er foreløbigt sat til premiere den 17. januar 2019.

Fra dokumentar til fiktion
Michael Noer fik et gennembrud af de større, da han sammen med Tobias Lindholm og deres ”reality rules”-koncept slog igennem med fængselsdramaet R i 2010.

Før den havde Noer lavet dokumentarfilm som De vilde hjerter og Vesterbro, men ved at tage sin dokumentariske stil med ind i fiktionsverdenen, åbnede dørene sig for alvor for instruktøren.

Efterfølgende lavede han Nordvest på samme håndholdte og autentiske måde. Derpå skiftede han spor med en fortælling om aldrende kærlighed, Nøgle hus spejl, hvor Ghita Nørby spiller en ældre kvinde, der på et plejehjem bliver forelsket i en ny mand.

I fængsel på en ø
Michael Noers amerikanske projekt Papillon har efterhånden været noget tid undervejs.

Det er en genindspilning af en film fra 1973, hvor Steve McQueen og Dustin Hoffman spiller to kriminelle, der bliver venner under deres afsoning på en fængsels-ø. Den blev skrevet af Oscar-vinderen Dalton Trumbo – kendt som en af de sortlistede filmskabere under McCarthy-perioden – og baseret på et autentisk forlæg af franske Henri Charrière.

I Michael Noers version spiller de populære serie-skuespillere Charlie Hunnam (Sons of Anarchy) og Rami Malek (Mr. Robot) hovedrollerne, mens danske Roland Møller – der også medvirker i R og Nordvest – har en større rolle.

Papillon har endnu ikke fået en premieredato.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
10. nov. 2015
Nøgle hus spejl

Nøgle hus spejl

Reportage
18. dec. 2012
Michael Noer: Jeg instruerer med ørerne

Michael Noer: Jeg instruerer med ørerne

Nyhed
12. nov. 2008
Den vilde Michael Noer

Den vilde Michael Noer

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro