Sexisme på TV 2
10. dec. 2021
Dyrby stopper efter afsløring af krænkelser
Han har i mange år været en af Danmarks mest magtfulde mediemænd som nyhedsdirektør på TV 2 og chefredaktør for B.T., men nu er Michael Dyrby blevet indhentet af fortiden. Foto | Bax Lindhardt

Dyrby stopper efter afsløring af krænkelser

Michael Dyrby træder tilbage som chefredaktør på B.T. efter afsløring af magtmisbrug og krænkelser på TV 2. Alligevel sender han en stikpille til #MeToo-bevægelsen.

Af Nicki Bruun

Trods massiv kritik af hans fortid på TV 2 har Michael Dyrby holdt fast i et job som ansvarshavende chefredaktør på B.T.

Dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen afdækkede krænkelser og magtmisbrug under hans ledelse af TV 2 i 00’erne og første del af 10’erne.

Han prøvede at ride mediestormen af med nogle dages ferie. Men i tirsdag vendte han tilbage med en anden strategi: Han gav flere interviews, hvor han erkendte, at han havde krænket kvinder på TV 2.

Men interviewene overbeviste ikke mediefolk, heriblandt Ekkos chefredaktør Claus Christensen, der i går argumenterede for, at Dyrbys ansættelse på B.T. var et tilbageslag for #MeToo-bevægelsen og til skade for Berlingske Media, der ejer B.T.

Allerede i en leder i marts satte magasinet fokus på blandt andre Michael Dyrbys ansvar for den usunde kultur på TV 2.

Nu har han kastet håndklædet i ringen.

”Et medie lever af troværdighed og talent, så det kan producere den nødvendige journalistik, der er afgørende for et medie som B.T. Derfor har jeg meddelt koncerndirektør og udgiver Anders Krab-Johansen, at jeg træder tilbage,” skriver Michael Dyrby på B.T.’s hjemmeside og fortsætter:

”B.T. skal altid være magtkritisk og stille magthavere de vanskelige spørgsmål. Jeg har ikke levet op til den standard, som vi normalt forlanger af andre kilder. Det går ikke, for det svækker hele grundlaget for journalisternes daglige virke. Ikke bare på B.T. – men i hele Berlingske Media.”

En sjov tur
Herefter fremhæver Michael Dyrby, at han forlader et B.T. i topform, som ifølge chefredaktøren har udviklet sig flot under hans ledelse de seneste fire år.

Men han kommer også med en stikpille til #MeToo-bevægelsen.

”Jeg har i forbindelse med MeToo-debatten forsøgt at bekende min fortid på TV 2. Det er ikke blevet godt modtaget. Nærmest mistroisk. Debatten er vigtig, og selv om alle udtrykker, at de ønsker en debat om kulturen, har raseriet taget over.”

”Der er ikke plads til bekendelse, eftertanke og tilgivelse. Godstoget ruller på de udlagte skinner med stærke holdninger. Der er ikke plads til nuancer. Det er sort-hvidt. Du er god eller dårlig.”

”Faktum er, at de fleste mennesker rummer begge dele. Du kan være en god chef, og du kan være en dårlig chef. Jeg er formentlig begge dele og forlader B.T. med en stolt fornemmelse.”

Den ny tidligere chefredaktør slutter af med at takke sin familie, der har stået bag ham. ”Nu er det min tur til at stå bag dem,” skriver han og tilføjer: ”Tak for turen – det var sjovt.”

Relevante artikler

Sexisme på TV 2
07. dec. 2021
Mediebranchen er dobbeltmoralsk

Mediebranchen er dobbeltmoralsk

Serieanmeldelse
30. nov. 2021
MeToo: Sexisme bag skærmen

MeToo: Sexisme bag skærmen

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro