Nyhed
11. jan. 2018
Michael Douglas går til modangreb på medier
Som Gordon Gekko i Wall Street taler Michael Douglas ikke altid lige pænt, men nu er skuespilleren ifølge eget udsagn under anklage for upassende telefonsamtaler i virkeligheden. Foto | Robert Richardson

Michael Douglas går til modangreb på medier

”Det er ødelæggende for #MeToo-bevægelsen,” siger skuespilleren Michael Douglas, som har valgt at komme beskyldninger om sexchikane i forkøbet.

Af Nicki Bruun

101-årige Kirk Douglas blev for nogle dage siden hyldet ved Golden Globes-uddelingen for sin støtte til sortlistede filmskabere under Hollywoods McCarthy-periode.

Imens er hans søn, den dobbelte Oscar-vinder Michael Douglas, kommet i knap så behageligt søgelys. Han er blevet anklaget i #MeToo-bølgen, men det specielle i Michael Douglas’ tilfælde er, at det faktisk er ham selv, der går til medierne med historien.

Douglas fortæller til branchemediet Deadline Hollywood, at Variety og The Hollywood Reporter har kontaktet hans advokat for at få en reaktion på historien om, at han skulle have masturberet foran en tidligere ansat for 30 år siden.

”Jeg havde brug for at komme på forkant med den her historie,” siger Michael Douglas til Deadline Hollywood. ”Sagen vedrører mig, men jeg fornemmer også, at den reflekterer vores kultur, og hvad der sker i dag. Jeg ser den som en advarselshistorie.”

Kamp om historien
I sit interview med Deadline Hollywood opridser 73-årige Michael Douglas de angivelige anklager mod sig fra en unavngiven kvinde.

Inden juleferien blev han kontaktet af The Hollywood Reporter, der arbejdede på en historie om en af hans tidligere ansatte. Vedkommende hævder, at han for 30 år siden har talt upassende i telefonen, mens hun var i nærheden. Han skal også have sørget for, at hun ikke fik andet arbejde i branchen.

Endelig påstår kvinden, at Douglas har masturberet foran hende.

Det har fået Michael Douglas til at gå til modangreb på Hollywoods to største og mest indflydelsesrige branchemedier, Variety og The Hollywood Reporter.

”Hvordan kan jeg – efter 50 år i den her branche – forholde mig til en ansat for 33 år siden, som måske er utilfreds med at være blevet fyret, selv om jeg ikke har hørt fra hende i 32 år?” spørger Michael Douglas i interviewet med Deadline Hollywood.

Han finder det beskæmmende, at seriøse branchemedier prøver at køre sådan en historie.

”Der er ingen dokumentation, de har bare fundet ud af, at nogle andre måske kører historien før dem,” siger Michael Douglas.

Ødelæggende for #MeToo
Skuespilleren fremhæver over for Deadline Hollywood, at han som producer af så forskellige film som Gøgereden og Face/Off har arbejdet med mange kvinder.

”Jeg støtter #MeToo af hele mit hjerte og har altid støttet kvinder. Men sådan noget her kan sætte bevægelsen tilbage. At blive anklaget uden nogen chance for at forsvare sig i en retssal.”

Skuespilleren peger på, at kvinden med anklagerne har en blog, hvor hun har skrevet om ham. Han spekulerer i, at hun forsøger at få en aftale om at kunne skrive en bog.

”Jeg ville respektere, hvis hun var kommet til mig i løbet af årene med sin smerte og bekymringer. Men at gå direkte til de her blade stinker af noget andet,” siger Michael Douglas og fortsætter:

”Jeg håber, at #MeToo-bevægelsen fortsætter med at vokse, men der skal udvises forsigtighed med hvem, der bliver anklaget, og hvordan anklagerne bliver behandlet.”

Relevante artikler

Nyhed
11. jan. 2013
For bøsset til biffen

For bøsset til biffen

Interview
05. mar. 2008
I følelsernes vold

I følelsernes vold

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro