Nyhed
25. sep. 2018
Mel Gibson genindspiller Peckinpah-western
William Holden, Ernest Borgnine, Ben Johnson og Warren Oates spiller hovedrollerne i Den vilde bande, hvor en gruppe kriminelle planlægger deres sidste kup. Foto | Bernie Abramson

Mel Gibson genindspiller Peckinpah-western

Den vilde bande er en af genrens blodige klassikere, som den kontroversielle filmskaber nu skal til at lave en ny udgave af.

Af Nicki Bruun

Genindspilninger er populære i Hollywood, men nu er der én på vej, som man lige spærrer øjnene op over.

Ifølge Deadline Hollywood skal Mel Gibson instruere en ny udgave af Sam Peckinpahs western Den vilde bande fra 1969. Filmen blev dengang berømt og berygtet for sin brutale vold – ”blodballet,” blev Peckinpahs filmvold kaldt – men er siden også blevet en af genrens klassikere.

Den vilde bande handler om en gruppe aldrende kriminelle, der planlægger et sidste kup, mens det vilde Vesten er ved at forsvinde.

Der er endnu ikke forlydender om, hvem der skal spille filmens roller, men Gibson skriver manuskriptet sammen med den temmelig ukendte Bryan Bagby.

Planerne er at begynde filmens optagelser til næste forår i Australien, skriver Deadline Hollywood.

Elsket og hadet
Mel Gibson slog igennem som skuespiller i 1979 med titelrollen i Mad Max. Siden har han blandt andet medvirket i actionkomedie-filmserien Dødbringende våben i 80’erne og 90’erne, hvor han også instruerede Braveheart, som vandt Oscars for bedste film og instruktør.

I dette årtusinde har han stået bag storfilm som The Passion of the Christ, Apocalypto og Hacksaw Ridge.

Gibson har været skiftevis elsket og hadet i Hollywood. Igennem 90’erne og 00’erne blev han berygtet som for en række skandaler, hvor han blev taget for spirituskørsel og kom med grimme formuleringer om befolkningsgrupper som homoseksuelle og jøder.

Han var i mange år persona non grata i Hollywood, men i 2014 gik blandt andre Robert Downey Jr. i brechen for, at det var på tide at tilgive Mel Gibson. Hacksaw Ridge blev nomineret til bedste film, mens Gibson blev nomineret som bedste instruktør.

Filmen endte med at vinde to Oscars og gjorde igen filmskaberen populær blandt selskaber og personer i Hollywood.

Trailer: Den vilde bande

Relevante artikler

Biografanmeldelse
10. nov. 2016
Hacksaw Ridge

Hacksaw Ridge

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro