Medier på skolebænken

Den eksisterende medieundervisning i folkeskolen og gymnasiet/HF er mangfoldig, men præget af tilfældighed og mangler et centrum. Henrik Poulsen, forfatter til flere undervisningsbøger om film og medier, ridser problemer og løsninger op.

Forskellige medier vil kunne give næring til hinanden og bidrage til, at eleverne udvikler brugen af alle sprogene. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen Folkeskolen, henter inspiration til fremtidens tværmediale undervisning i sin barndom.

Jævne, grundtvigianske dannelsesforestillinger har i årevis blokeret for medieundervisningen, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d.-studerende i gymnasiepædagogik. Først når vi erkender, at medier ikke bare er for sjov, men rent faktisk fører til viden og erkendelse, vil mediepædagogikken for alvor få plads på skoleskemaet.

Skolen skal gøre eleverne bevidste om, at medierne er historisk betinget, skriver lektor Herdis Toft og drager paralleller mellem unges sms-sprog og præmoderne skrifttyper. ”Pausen” kan med fordel studeres fra medie til medie og give eleverne en dybere indsigt.

Det begyndte som en viral TikTok-spøg om, at ens eget liv kunne blive til en Netflix-dokumentar. Efter drabet på influenceren Sara Gilson har trenden fået en tragisk betydning.

Ekstra Bladets forsøg denne sommer på at afsløre magtmisbrug på Det Danske Filminstitut bygger på forargelse frem for indsigt – og rammer begge gange ved siden af.

May el-Toukhy bidrager til at løfte et konkurrenceprogram, der med sparsomt stjernestøv ellers tegner til at blive det mindst interessante i årevis. Til gengæld bugner dokumentarprogrammet af profilerede projekter.

Dansk dokumentar indtager Venedig, når producer Sigrid Dyekjærs Sumo: Spirit Weighs Nothing åbner festivalens Spotlight-sektion med et sjældent indblik i den lukkede japanske sumoverden.