Kulturministeren fremhæver successerien Borgen som et eksempel på, hvordan nordisk indhold kan bryde igennem internationalt. Den seneste sæson, Riget, Magten og Æren, blev skabt i et samarbejde mellem DR og Netflix.
Medieanalytiker nedskyder nordisk BritBox
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt ønsker at udbrede danske film og serier internationalt med en samlende nordisk streamingtjeneste, men medieanalytiker kalder forslaget naivt.
På betalings-streamingtjenesten BritBox – som er et samarbejde mellem de to store britiske tv-stationer BBC og ITV – kan man i hele verden se et bredt udvalg af serier fra landet, der har skabt alt fra Downton Abbey til Fleabag.
Men hvorfor er der ikke en nordisk streamingtjeneste, hvor folk i New Zealand og Peru kan se Borgen, Wallander og Skam?
Det spørgsmål stiller kulturminister Jakob Engel-Schmidt i et åbent brev til sine kolleger forud for et nordisk ministerråd i Helsinki den 5. maj, skriver Ritzau.
”Jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke i dag som et menneske, der bor i Sydeuropa, USA eller Asien, kan finde en skandinavisk pendant til BBC’s BritBox og få adgang til alt den fantastiske underholdning, vi laver,” siger han til Ritzau.
Danske og svenske krimiserier har i tidens løb klaret sig godt, især i Storbritannien, hvor ”nordic noir” blev en dille. Ministeren mener, at de nordisk lande skal gå sammen om at få flere nordiske produktioner ud til verden og på den måde tjene penge til landenes filmbrancher.
”Tal fra Europarådets audiovisuelle observatorium viser, at 87 procent af de penge, europæerne brugte på streaming-abonnementer i 2023, gik til ikke-europæiske tjenester. Det kalder på fælles nordisk handling,” skriver han i det åbne brev og fortsætter:
”Vi lever i en tid i verdenshistorien, som kalder på, at vi i tillæg til vores militære oprustning også opruster kulturelt og lægger en fornyet energi i at udbrede vores nordiske værdier.”
”Vi overvurderer os selv”
Hvis der er opbakning til idéen foreslår Kulturministeren at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kigge på området.
”Det kræver ikke mange armbøjninger at samle indholdet og sælge det til resten af verden,” skriver Engel-Schmidt til Ritzau.
Men det er medieanalytiker og Ekko-blogger Claus Bülow Christensen lodret uenig i.
Han mener, at etableringen, vedligeholdelsen og især markedsføringen af en nordisk streamingtjeneste vil blive utroligt kostbar. Og i virkeligheden giver det slet ikke mening at skabe et nordisk BritBox.
”Forslaget tyder på, at man ikke er helt opdateret på, hvor meget nordisk indhold der allerede ligger på globale streamingtjenester,” siger Claus Bülow Christensen til Ekko og uddyber.
”Dansk indhold har allerede en ret stor global udbredelse, og producenter og rettighedshavere har formentlig også en god forretning kørende i at sælge dansk indhold til især Netflix og Prime Video.”
Han fremhæver, at Nordisk Film i 2022 lavede en omfattende aftale med Prime Video om at vise en stor del af selskabets bagkatalog på tjenesten. Det må forventes at have været en lukrativ aftale for det danske selskab, da Prime Video ejes af Amazon, som nærmest har bundløse lommer.
– Men er det ikke en fordel, at de nordiske produktioner udbredes af en nordisk tjeneste frem for amerikanske?
”Jeg tror, vi overvurderer os selv lidt i Norden. Storbritannien har bare indhold i en anden kaliber, end vi kan tilbyde, og udvalget af kvalitetsserier på de amerikanske tjenester er i dag så enormt, at en nordisk tjeneste aldrig ville kunne begå sig.”
Han nævner streamingtjenesten Viaplay, der slog sig op på at skulle være Nordens streamingansigt udadtil og blev lanceret i USA, Holland, Canada, Storbritannien, Polen og Baltikum. Men i sommeren 2023 kollapsede selskabet fuldstændigt og droppede selv at producere nordiske fiktionsfilm og -serier.
– Er nordiske film og serier ikke godt nok til udlandet?
”De er af ganske god kvalitet for os selv, men vil blegne i en global streamingverden. Og så består Norden af meget små sprogområder sammenlignet med engelsk, som hele verden forstår. Det er naivt at sammenligne os med Storbritannien.”
Arbejdspladser og en enkelt turist
Direktør for Producentforeningen Anne Porse Nielsen bakker i Politiken op om Kulturministerens forslag.
”Alt, hvad der kan styrke markedet, er godt for producenterne, som er meget pressede økonomisk,” siger hun.
Pressechefen for Egmont – der ejer Nordisk Film – Jesper Eising bakker også op om initiativet. Og i et opslag på Linkedin skriver direktør for strategi og brugere på DR, Lasse Bastkjær Jensen, begejstret om idéen.
”Når dansk tv bliver en eksportsucces, er det en win-win hele vejen rundt: DR kan tilbyde mere indhold til de danske seere, producenterne får flere arbejdspladser, og måske kommer der endda en enkelt turist til Danmark for at se, hvor Birgitte Nyborg arbejder,” lyder det håbefuldt fra Lasse Bastkjær Jensen.
Jakob Engel-Schmidt var en hovedfigur i vedtagelsen af det såkaldte kulturbidrag, hvor internationale streamingtjenester betaler to procent af sin danske omsætning i afgift til at fremme dansk kultur.
Over for Politiken uddyber Jakob Engel-Schmidt, at det nye forslag om en nordisk streamingtjeneste ikke er en kamp mod Netflix, da den amerikanske tjeneste også bidrager til dansk kultur.
”Hvis der kommer endnu mere dansk og nordisk indhold på Netflix, Max og Prime Video, samtidig med at vi lancerer et nordisk alternativ, der også får vind i sejlene, vil jeg bare være dobbelt glad,” siger han.
Avisen spørger også Kulturministeren, om det ikke er ambitiøst at opnå BritBox’ succes med indhold fra det nordisk sprogområde.
”Nej, for det har jo ikke forhindret hverken Borgen, Broen eller Skam i at komme langt ud over Nordens grænse,” svarer han.
Kulturministeriet har meddelt, at kulturministeren ikke ønsker at indgå i en debat med Claus Bülow Christensen.
