Nyhed
01. aug. 2019
Massemorder fik filmforslag afvist
De voldsomme brandskader var tydelige efter attentatet på Kyoto Animations kontor, hvor en 41-årig mand pludselig antændte benzin og tog livet af adskillige mennesker. Foto | uoplyst

Massemorder fik filmforslag afvist

Den formodede gerningsmand bag brandattentat i Japan, der har kostet 35 mennesker livet, havde sendt en filmidé til Kyoto Animation.

Af Claus Christensen

35 mennesker – primært unge kvinder – døde, da en mand antændte benzin på Kyoto Animations kontor i byen Kyoto, der ligger i det sydlige Japan.

Umiddelbart efter attentatet var dødstallet 33, men det er steget, da to ofre efterfølgende er døde af deres kvæstelser.

Den formodede gerningsmand er 41-årige Shinji Aoba. Ved anholdelsen efter attentatet den 18. juli sagde han ifølge kilder, at motivet bag forbrydelsen er hævn.

Aoba hævder, at animationsselskabet har kopieret en af hans historier uden at kreditere ham.

Kyoto Animation har hidtil afvist at have nogen forbindelse til massemorderen. Men efter at have undersøgt sagen nærmere siger selskabet ifølge The Japan News, at Shinji Aoba har sendt en historie til Kyoto Animation.

Det var i forbindelse med en konkurrence, hvor selskabet opfordrede folk til at indsende idéer til film. Aobas forslag blev afvist i en tidlig fase.

”Vi er overbevist om, at ingen af selskabets produkter indtil nu har nogen ligheder,” siger Daisuke Okeda, som er advokat for Kyoto Animation.

Tegninger reddet
Politiet undersøger, om den pågældende historie rent faktisk er indsendt af Shinji Aoba. Han blev selv forbrændt under angrebet og ligger stadig på hospitalet. Han har endnu ikke kunnet afhøres.

Det japanske medie NHK har tidligere oplyst, at Shinji Aoba har haft psykiske problemer og fik i 2012 en dom på tre et halvt års fængsel for et røveri i en døgnkiosk.

Kyoto Animation er blevet forsinket med flere af sine filmprojekter, men som planlagt agter man i september at holde biografpremiere på Violent Evergarden Gaiden: Eien to Jido Shuki Ningyo.

Mange dokumenter og tegninger blev ødelagt under ildebranden. Nogle af tegningerne er dog blevet reddet, fordi de var digitaliseret og lå på en server, som ikke blev beskadiget.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro