Nyhed
24. feb. 2021
Martin Scorsese i krig mod streamingtjenester
Martin Scorsese instruerer Robert De Niro og Joe Pesci under optagelserne af The Irishman, som Netflix købte til at være en del af streamingtjenestens enorme bibliotek. Foto | Niko Tavernise

Martin Scorsese i krig mod streamingtjenester

Scorsese laver selv film sammen med Netflix og Apple, men han frygter det værste for filmmediet, når streamingtjenesterne gør kunst til indhold.

Af Rune Abildgaard

Martin Scorsese er en af de største, nulevende amerikanske instruktører.

Han er kendt for film som Taxi Driver, Raging Bull og Goodfellas. I 2007 vandt han en Oscar for bedste instruktør med krimifilmen The Departed.

Scorseses seneste epos om organiseret kriminalitet, The Irishman, lavede han i samarbejde med streamingtjenesten Netflix.

Det er ligeledes takket være streamingtjenesten Apple TV+, at den 78-årige instruktør nu er i gang med sin kommende film, Killers of the Flower Moon.

Alligevel kritiserer instruktøren i skarpe vendinger streamingtjenesterne, som han mener underminerer filmkunsten.

”Film bliver systematisk devalueret, sidestillet, nedværdiget og reduceret til dens laveste fællesnævner: indhold,” skriver Martin Scorsese i et essay udgivet i Harper’s Magazine med titlen Il Maestro – og undertitlen Federico Fellini and the lost magic of cinema.

Miskmask af formater
Martin Scorsesebruger ordet ”indhold” som fællesbetegnelse for alle medieprodukter fra YouTube-videoer over spillefilm til reality-programmer på streamingtjenesterne.

Instruktøren beskriver det som ”forretningstermen” for alle levende billeder.

Ud over et miskmask af formater, der gør filmmediet til en blandet landhandel, er det mere specifikt algoritmerne, som Scorsese har set sig sur på.

Algoritmerne kategoriserer tjenesternes indhold og giver forbrugeren forslag til lignende underholdning fra samme kategori som de film, forbrugeren senest har set.

Ved kun at basere sammenligningen af produkter på forbrugerens historik reduceres filmene ifølge Martin Scorsese til deres emne og genre. De små detaljer overses af algoritmerne, og filmkunstens historie, betydning og kontekst går tabt.

Det lover ikke godt for filmkunsten, mener instruktøren. Han ser med nostalgi tilbage på en tid, hvor instruktører som Ingmar Bergman (Persona) og Jean-Luc Godard (Åndeløs) ”genopfandt filmmediet for hver ny kamerabevægelse og for hvert nyt klip”.

”Vi kan ikke regne med, at filmbranchen, som den er i dag, vil redde filmkunsten. I filmbranchen, der er blevet til en visuel masseunderholdningsbranche, er værdien bestemt af, hvor mange penge man kan tjene på et produkt,” skriver Scorsese.

Kuratering
Artiklen er en hyldest til den italienske instruktør og manuskriptforfatter Federico Fellini, som i sin levetid stod bag film som La strada, Det søde liv og 8 ½. Scorsese bruger Fellinis film som eksempler på ægte filmkunst.

Det er dog ikke alle streamingtjenester, han er ude efter. Scorsese udpeger The Criterion Channel, Mubi og TCM som gode løsninger på problemet, da de kuraterer deres film.

”Kuratering er ikke udemokratisk eller elitært (…) Det er en generøs handling – I deler det, I elsker, og det, som har inspireret jer,” skriver Scorsese.

”Algoritmer er per definition baseret på udregninger, der behandler seeren som forbruger og intet andet,” argumenterer instruktøren.

Største kulturskatte
Der er ikke første gang, at Martin Scorsese offentliggør sine bekymringer for filmkunstens fremtid.

Sidst var det de succesrige superheltefilm fra Marvel, Scorsese langede ud efter. Han sammenlignede dem med forlystelsesparker og mente ikke, at de kunne betegnes som rigtige film.

De var i stedet med til at udvikle industrien i en retning, hvor filmkunsten ikke kunne overleve.

For Scorsese er kuratering en mulig løsning på problemet. Han opfordrer alle, som kender til filmhistorien, til at dele ud af deres kærlighed og viden med så mange som muligt.

”Vi bliver nødt til at gøre det krystalklart for filmenes nuværende juridiske ejere, at filmene er meget mere end blot ejendom, der kan udnyttes og blive låst væk. De er blandt vores største kulturskatte, og de bør behandles derefter.”

Relevante artikler

Biografanmeldelse
11. nov. 2019
The Irishman

The Irishman

Nyhed
24. feb. 2017
Problemer for Scorsese og Netflix

Problemer for Scorsese og Netflix

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten