Nyhed
30. jan. 2020
Martin Scorsese forbereder stjernespækket film
Martin Scorsese er blevet foreviget af sin producer Emma Tillinger Koskoff på en location-tur i den amerikanske stat Oklahoma, hvor instruktørens næste film skal optages. Foto | Emma Tillinger Koskoff

Martin Scorsese forbereder stjernespækket film

Instruktørens hofskuespillere Leonardo DiCaprio og Robert De Niro skal spille over for hinanden i et drama om en af de mest brutale forbrydelser i amerikansk historie.

Af Nicki Bruun

Jakob Stegelmann giver en bredside til Martin Scorseses CGI-tunge gangsterepos The Irishman i det nye nummer af Ekko, men filmen har også fået fremragende anmeldelser og er nomineret ved det snarlige Oscar-show.

Nu er instruktøren i gang med forberedelserne til sin næste film, der samler hans to hofskuespillere: Leonardo DiCaprio og Robert De Niro skal spille over for hinanden i et drama om en af de mest brutale forbrydelser i amerikansk historie.

Killers of the Flower Moon går i optagelse til foråret i den amerikanske stat Oklahoma, skriver mediet Indiewire.

Blodigt kapitel
Filmen bygger på en bog af samme navn fra 2017 og handler om de mystiske mord på indfødte amerikanere i 1920’erne.

De såkaldte Osage-indianere tjente styrtende med penge, da der blev fundet olie på deres grund. Men så begyndte de systematisk at blive slået ihjel. FBI sendte derfor en række undercover-agenter ud for at opklare forbrydelsen.

”Jeg har lært så meget af dem begge og er heldig at kunne kalde dem samarbejdspartnere – Bob siden This Boy’s Life og Marty siden Gangs of New York,” sagde Leonardo DiCaprio, da han overrakte en ærespris til netop Robert De Niro til årets uddeling af den amerikanske skuespillerforenings priser og tilføjede:

”Efter 30 år er det en kæmpe ære at skulle arbejde med Bob igen i Martin Scorseses kommende drama Killers of the Flower Moon.

Robert De Niro takkede med et glimt i øjet.

”Det gør mig meget glad at vide, at mit næste job bliver sammen med dig og Marty. Så ved jeg om ikke andet, at jeg har et år mere med sygeforsikring.”

I spil til ti Oscars
Amerikanske Martin Scorsese er med mesterværker som Taxi Driver, Raging Bull og Goodfellas en af verdens største, nulevende instruktører.

Bogen Killers of the Flower Moon er skrevet af forfatteren David Grann, men Scorsese får hjælp fra manusskriptforfatter Eric Roth – der vandt en Oscar for Forrest Gump og senest var med til at skrive A Star Is Born – med at overføre historien til film.

Netflix-filmen The Irishman er nomineret i ti kategorier ved Oscar-uddelingen, der afholdes natten mellem 9. og 10. februar dansk tid.

Her er historien om mordet på fagforeningsbossen Jimmy Hoffa i spil til at vinde for bedste film, mens Martin Scorsese kan tage prisen for bedste instruktør, og Robert De Niro er nomineret for bedste mandlige hovedrolle.

Ekko #84

Jakob Stegelmann kritiserer Martin Scorsese og The Irishman i Ekkos nye nummer.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Hvis du tegner abonnement, kan du vælge mellem halv pris på tolv kvalitetsfilm eller én gratis biografbillet.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
17. jan. 2020
Nyt Ekko med Casper Christensen

Nyt Ekko med Casper Christensen

Biografanmeldelse
11. nov. 2019
The Irishman

The Irishman

Nyhed
24. feb. 2017
Problemer for Scorsese og Netflix

Problemer for Scorsese og Netflix

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro